KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
I februar-marts næste år vil Aarhus Universitet blive ramt af massefyringer, skriver FORSKERforum.
Både i 2012 og i år har universitetet ifølge FORSKERforum fået et underskud på 100 millioner, og dermed skal der trækkes i nødbremsen.
På en netop afviklet kriseorientering forklarede rektor Brian Bech Nielsen til de ansatte, at regskabet skal være i balance inden 2016, og derfor skal der spares 200 millioner kroner, skriver FORSKERforum.
»Det er en træls dag. Besparelserne betyder desværre afskedigelser. Hvor mange og præcist hvor er det for tidligt at sige, men det bliver i et omfang, så reglerne for større afskedigelsesrunder skal følges,« lød det fra rektor på krisemødet ifølge FORSKERforum.
I februar-marts bliver der varslet, hvem der skal fyres, og ifølge FORSKERforum skal halvdelen af besparelserne skal ske på administrationen og halvdelen på de faglige hovedområder og institutter.
Læs også:
Danmarks selvskabte økonomiske krise – et økonomisk og politisk paradoks
Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb