KORT NYT FRA UDLANDET
Når nogen ‘slår en prober næve’, skal forklaringen, ifølge nye kontroversielle forskningseksperimenter, findes i fortiden. Ved brug af afskårne, frosne menneske-lemmer har et forskerhold undersøgt den evolutionære udvikling af menneskehånden ved simpelthen at måle kadavernes slagkraft.
De hårdtslående eksperimenter foreslår, at vores hænder ikke kun har udviklet sig med henblik på at lave og bruge redskaber. De har også udviklet sig, så de kunne klare sig i knytnæveslagsmål, skriver Livescience.com.
»Det er let at blive distraheret af den makabre karakter i dette eksperiment. Forsøget krævede dog, at vi skulle vedhæfte sensorer direkte på knoglerne, hvilket ikke kunne have ladet sig gøre på levende mennesker,« siger professor og forfatter til studiet David Carrier fra the University of Utah til Livescience.com.
Helt konkret har forskerne haft ni mandearme til rådighed, hvor sensorer har været tilkoblet sener og knogler i hænderne til at måle slagenes effekt på knytnæverne.
Efter hundredevis af slag viser forsøget, at en knyttet næve kan ramme en modstander sikkert med 55 procents større kraft end en ikke-knyttet næve. På baggrund heraf peger forskerne altså på, at menneskehånden har udviklet sig til at kunne klare sig i knytnæveslagsmål.
Flere forskere, der ikke har stået bag studiet, stiller sig dog kritiske over for resultaterne.
»Brug af knogle-niveauer til at rekonstruere udviklingen af komplekse træk er decideret absurd,« siger forsker Brigitte Demes fra Stony Brook University i New York til Livescience.com.
Læs også:
Hvor er beviserne for evolution?
Se en abes indvolde og lær om menneskets evolution
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbv
