For 60 år siden blev DNAs struktur beskrevet af i en af historiens korteste videnskabelige artikler. Nobelprisen ventede forude for opdagerne James Watson og Francis Cricks. Og opdagelsen satte gang i en række af revolutionerende erkendelser, der har påvirket både den biologiske og medicinske verden. Alt dette beretter udstillingsleder Hanne Strager om ved et foredrag ved Statens Naturhistoriske Museum den 25. april. Hanne beretter om hvordan de to forskere arbejdede, men også om dem der kom ind som nr. 2 og 3 i kapløbet.
DNA har siden vist sig at være et stærkt og bredspektret redskab til at forstå mange spørgsmål: slægtskabet mellem forskellige dyr; smitsomme sygdommes oprindelse og udbredelse; opklaring af forbrydelser og i arkæologiske undersøgelser. Philip Francis Thomsen fra Center for GeoGenetik giver et overblik over DNAs mange anvendelsesmuligheder. Han fortæller også om hans egen banebrydende opdagelse: hvordan man tæller den biologiske mangfoldighed i hele søer eller i havet – bare med et glas vand.
Mikkel Sinding er specialestuderende og beretter hvordan man skaffer DNA fra lyslevende spækhuggere, og henter fossilt DNA ud af redskaber, som fortidens inuitter har fremstillet ud af hvalbarder – DNA som stadig kan berette om for længst døde grønlandshvaler.
Foredragene finder sted på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7, København.
Læs også på Videnskab.dk:
Oldgammelt heste-DNA giver ny viden om evolution
Første billede af en fri DNA-streng
Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige
