En kræftsvulst er ikke bare en kræftsvulst. Nogle områder af svulsten er mere iltfattige end andre – og derfor også mere resistente over for strålebehandling. Men nu har et nyt dansk ph.d.-projekt fundet ud af, hvordan læger kan lokalisere de iltfattige områder af en kræftsvulst.
I sit ph.d.-projekt ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har Lise Saksø Mortensen fundet ud af, at lægerne får lettere ved finde iltfattige områder af en kræftsvulst, hvis de bruger et særligt radioaktivt sporstof i deres såkaldte PET-skanninger.
»Vi ved, at det går patienter med iltfattige tumorer dårligere, når de behandles med strålebehandling, i forhold til patienter med vel-iltede tumorer,« fortæller Lise Saksø Mortensen i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.
Iltfattigt væv gav tilbagefald
Hun lavede i sit projekt forsøg med både mus med kræftsvulster og patienter med hoved-hals kræft, som inden deres behandling fik indsprøjtet det radioaktive sporstof FAZA og derefter foretaget en PET-skanning. På skanningen kunne man se, hvordan de iltfattige dele af svulsten lyste op.
I alt blev der skannet 40 patienter, og resultaterne viste, at 25 af dem havde iltfattige områder af deres kræftsvulster. 10 af patienterne fik senere tilbagefald efter deres behandling, og ni af disse patienter var dem med iltfattige svulster.
»Selve skanningsbillederne vil kunne bruges direkte til dosisplanlægning, når patienterne skal have strålebehandling. For de iltfattige svulster kræver højere stråledosis end de iltede svulster.«
»Det tyder også på, at resultater fra skanningerne kan bruges som en indikator for hvilke patienter, der får tilbagefald. Men vi ved endnu ikke, om en højere stråledosis vil resultere i færre tilbagefald,« siger Lise Saksø Mortensen.
Resultaterne fra Lise Saksø Mortensens ph.d.-projekt er så lovende, at PET-skanninger med FAZA-sporstoffet er på vej til at blive et led i behandlingen af kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital.
LÆS OGSÅ: Forsker gransker sammenhængen mellem kræft og et langt liv
