1 ud af 6 kvinder, som har henvendt sig til ortopædiske klinikker indenfor det sidste år, har været udsat for fysisk, emotionel eller seksuel vold af deres partner. Og 1 ud af 3 kvinder har på et tidspunkt i deres liv været udsat for vold af deres partner.
Resultaterne stammer fra det største multinationale prevalensstudie indenfor området til dato, kaldet PRAISE studiet, og er netop blevet publiceret på Online First af The Lancet.
2945 kvinder fra 12 ortopædiske klinikker i Danmark, Canada, USA, Holland og Indien deltog i undersøgelsen. Alle deltagerne skulle besvare et spørgeskema med direkte spørgsmål om vold af fysisk, emotionel og seksuel karakter begået af deres partner.
Undersøgelsen viste også, at danske og hollandske kvinder havde en mindre risiko for at blive udsat for alle former for vold end deres amerikanske og canadiske medsøstre.
Læs også på Videnskab.dk: Frivillig sex skader lige så meget som voldtægt