Reagensglasbørn bliver ofte født for tidligt, og tit har de en lav fødselsvægt sammenlignet med børn generelt. Det skriver forskning.no.
Det viser en ny undersøgelse, der har set på hvilke faktorer, der igennem de seneste 30 år har påvirket reagensglasbørn negativt.
Med ’negativt’ menes: for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, lille størrelse, og spædbarnsdød.
Forskerne gennemgik 65 forskningsundersøgelser for at skabe et større billede af problemet.
De konkluderer, at nedsat frugtbarhed har en negativ indvirkning på barnet. Et ud af de 65 studier peger på, at det især er morens nedsatte fertilitet, der kan have den negative effekt. Børn, født ved hjælp af den behandling man bruger, når manden er ufrugtbar, oplevede nemlig ikke de samme gener som reagensglasbørn.