Under jorden i Schweiz skyder forskere elektroner mod hinanden ved en hastighed meget tæt på lysets. Nu viser det sig at Jorden i sig selv fungerer som en partikelaccelerator. Det skriver Popularmechanics.com.
Solen bombarderer konstant jorden med radioaktive stråler, men heldigvis for os, er vi omgivet af et magnetfelt, der skåner os for radioaktiviteten, men det selvsamme magnetfelt har også en anden effekt.
Nogle partikler bliver ved med at suse rundt om jordens magnetfelt i det område, man kalder ’Van Allen bæltet’. For hver gang partiklerne suser rundt øges deres hastighed, indtil de når 99,99 procent af lysets hastighed. Præcis ligesom i LHC, partikelacceleratoren man har bygget på forskningscentret CERN i Schweiz.
Læs mere om CERN i følgende artikler:
- CERN: Hvorfor smadrer forskerne partikler mod hinanden?
- CERN skruer op for energien i jagten på ny fysik
»Det er som at se en naturlig partikelaccelerator i rummet, siger Geoffrey Reeves fra Los Alamos NationalLaboratory, der har stået bag forskningen, til PopularMechanics.com.
Opdagelsen er netop udgivet i tidsskriftet Science, og forskerne mener, at partiklerne når den høje hastighed ved at ’surfe’ langs radiobølger.
Opdagelsen er fascinerende, men det er også en smule problematisk. Partiklerne, der suser rundt, udgør nemlig en trussel imod rumstationer og satellitter, hvor de kan ødelægge elektronisk udstyr, hvis de støder sammen.
Læs også på Videnskab.dk:
