KORT NYT FRA UDLANDET:
FNs klimapanel (IPCC) vurderer, at udvinding af skifergas fra undergrunden via fracking kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, skriver dailymail.co.uk.
Ifølge en IPCC-rapport – der netop er offentligjort i Berlin – står det klart, at fracking går hånd i hånd med et mindre CO2-udslip, og at teknologien derfor kan reducere emissionerne.
»Skifergas-revolutionen kan føre til en mere kulstoffattig udvikling – det er helt klart. Fracking kan være meget nyttigt som en midlertidig teknologisk løsning,« siger professor Ottmar Edenhofer, co-chairman blandt IPCC forfatterne, til dailymail.co.uk.
Fracking-teknologien har ellers mødt meget modstand de steder, hvor den er blevet brugt. Lokale frygter, at den forurener drikkevandet og luften og derfor kan forårsage barnløshed og kræft.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier