Forskere har nu fundet ud af hvordan elefanter laver deres trompetlignende lyde, men også hvordan de helt dybe infralyde, som er uhørlige for det menneskelige øre, men som elefanter kan høre på op til ti kilometers afstand. Det skriver Science på deres hjemmeside.
Man har kendt til elefanternes infralyde siden firserne, og man mener elefanterne bruger lydene til at alarmere artsfæller om fare, kalde på mage eller unge eller til at skræmme andre elefanter – for eksempel en konkurrerende han – væk. Lydene befinder sig i området 0-20 hertz og er altså ikke mulige at høre for mennesker.
Man har troet at lydene kom fra vibrationer i stemmebåndene i elefantens strubehoved. Det kan ske på to måder:
- Active Muscular Contraction (AMC) er når signaler fra hjernen får musklerne i strubehovedet til at trække sig sammen i en konstant rytme. Det er for eksempel det, katte gør, når de spinder.
- Myoelastic Aerodynamic-metoden (MEAD) er når luft blæses igennem stemmbåndene og får dem til at vibrere. Det er det, mennesker gør, når de snakker.
Tidligere har man ikke været i stand til at undersøge, hvilken metode elefanterne bruger til at lave infralyde og trutte med snablen, simpelthen fordi man ikke bare går hen og stikker et endoskop i halsen på en elefant. Så forskerne brugte stemmebånd fra en afdød hunelefant fra Berlins Zoo til at blæse varm, fugtig luft igennem, for at efterligne den såkaldte MEAD-metode.
Når forskerne sammenlignede lydene, der fremkom i deres kunstige lunge og strubehoved, med en database af 470 optagede elefant-brøl og -kald, mindede de påfaldende meget om hinanden.
Man har ikke kunnet afprøve den anden metode, AMC, på den afdøde elefants stemmbånd, da det kræver nervesignaler. Men forskerne føler sig alligevel meget sikre på, at det er den såkaldte MEAD-metode, elefanterne bruger til at lave lyde.
Den videnskabelige artikel, der er udgivet i Science, kan bane vejen for en større forståelse af dyrekald, og hvordan stemmer har udviklet sig.
Læs også: Elefanter har mange venner
