KORT NYT FRA DANSKE FORSKNINGSINSTITUTIONER:
Alkohol, hash og seksuelle overgreb.
Der skal handles mod de sociale problemer i Grønland, mener »et massivt flertal af de grønlandske unge,« som er med i projektet NAKUUSA under SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Det skriver SFI i en pressemeddelelse.
I projektet er 373 unge mellem 13 og 15 år fra både byer og bygder i Grønlands fire kommuner blevet udspurgt om deres viden om og holdning til sociale problemer.
Ifølge pressemeddelelsen mener 80 procent af de unge, at »der skal gøres noget for at nedsætte både unges og forældres store brug af alkohol og hash. Tre fjerdedele af pigerne og halvdelen af drengene mener desuden, at der skal gøres noget mod de mange seksuelle overgreb.«
Projektet NAKUUSA har til formål at arbejde for, at almindelige mennesker tager mere socialt ansvar for egen og andre menneskers trivsel.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb
LÆS OGSÅ: