Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Bæredygtig Energi og Miljø søsætter i år 13 nye forskningsprojekter.
Med tilskud på i alt 220 millioner kroner skal universiteter og virksomheder i fællesskab forsøge at forvandle dansk forskning og viden til grønne teknologiske løsninger, der kan håndtere nogle af de store udfordringer i det danske samfund, det skriver Det Strategiske Forskningsråd i en pressemeddelelse.
Biogas, solceller, brændselsceller, batterier og varmepumper
Hovedparten af de mange millioner er bevilget til projekter, der kan gøre det billigere at omstille den danske energisektor til vedvarende energi. Biogas, solceller, brændselsceller, batterier og varmepumper og nogle ad de ting der skal forskes i, ligesom bedre viden om velfungerende elmarkeder og forbrugeradfærd skal på dagsordenen. Inden for miljøområdet er der givet omkring 40 millioner til tre projekter, der skal udvikle viden og løsninger på problemer med vandmiljø, luftforurening og lattergas.
For professor Poul Erik Morthorst fra DTU Management Engineering, der er programkomiteens formand, er det den brede politiske tilslutning til at gøre Danmark fri af fossile brændsler som olie, kul og naturgas, der har været styrende for hvilke projekter der har modtaget støtte:
»Vi har øje for det erhvervsmæssige potentiale i de stærke danske kompetencer inden for de grønne teknologier. På flere områder er danske universiteter førende i verden, og vores tilskud gør det muligt at samle universiteter og innovative virksomheder i bestræbelserne på at skabe konkurrencedygtige løsninger. De vil dermed ikke kun bidrage til at håndtere de store udfordringer i Danmark, men kan også eksporteres og dermed skabe flere grønne arbejdspladser«, udtaler han i pressemeddelelsen.
Blandt årets største energisatsninger er et projekt om højtemperatur PEM-brændselsceller. Højtemperatur PEM-brændselsceller er mere robuste og kan bruges både til kraftvarmeproduktion og tung transport.
Løsninger til et bedre miljø
Ifølge pressemeddelelsen fra Det Strategiske Forskningsråd, har programkomiteen i år givet omkring 40 millioner i tilskud til strategisk miljøforskning. Blandt andet fordi det nu er muligt at bygge videre på eksisterende miljøforskning og udvikle løsninger, der skaber direkte miljøforbedringer.
Statsgeolog Karen Edelvang fra programkomiteen peger på ålegræs-projektet NOVAGRASS, der med tilskud får et samlet budget på 26,9 mio. kr.
Projektgruppen vil omsætte viden fra REELGRASS-projektet, der kortlægger årsager til, at et renere vandmiljø ikke har kunnet genetablere ålegræs, til konkrete løsninger, der aktivt kan genskabe det tabte ålegræs:
»Ålegræs er ikke alene en vigtig indikator for vandmiljøets tilstand, men også et afgørende led i fiskebestandenes fødekæde. Uden tilstrækkelige mængder ålegræs får vi problemer med biodiversiteten i de kystnære områder, og det er derfor meget tilfredsstillende for os, at vi kan støtte en mere proaktiv indsats for et bedre miljø«
