NYT FRA DANMARK:
Hos Danish Meat Research Institute (DMRI) er man i gang med at udvikle maskiner til tarmrensning, der kan automatisere processen i svineproduktionen. Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.
Direktør Lars Hinrichsen ser store potentialer for danske arbejdspladser i fremtiden.
»De færreste tænker på, at tarmsættene er noget af det mest værdifulde fra den danske svineproduktion. Vi har en flot håndværkstradition, men den internationale konkurrence har presset en stor del af oparbejdningen af tarmsættene ud til lavomkostningslande. Så højværdiprodukter som for eksempel naturlige pølsetarme fra danske grise er oparbejdet i Portugal og Kina. De ret avancerede automatiserede løsninger, vi udvikler, vil gøre det muligt at trække en del af de forsvundne arbejdspladser tilbage til Danmark. Det er en meget konkret effekt af at satse på innovation, højværdiproduktion og fødevarer,« siger Lars Hinrichsen, der er direktør i DMRI.
Projektet har sammen med to andre projekter, om mælk til ældre og økologisk ukrudtsbekæmpelse, fået del i Promilleafgiftsfondens uddeling af midler for 2014.
Antibiotika ændrer grises maver
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams