Forskere fra Aarhus Universitet har fastslået, at det er der kendte protein og enzym MASP-1, der kickstarter vores immunsystem, skriver Universitetet i en pressemeddelelse. Opdagelsen er offentliggjort i ’Journal of Immunology’.
I samarbejde med amerikanske og tyrkiske kolleger har de danske forskere løst gåden, om hvilke enzymer der får første del af immunforsvaret til at fungere. Blodprøver fra en patient med et sjældent syndrom blev det, der sendte forskerholdet på sporet af MASP-1.
Deres opdagelse kan, i det lange løb, være til gavn for både kræftramte og folk der har haft en blodprop i hjertet. Postdoc Søren Egedal Degn fortæller, at forskerholdets resultater er et skridt på vejen til, at opklare alle immunsystemets hemmeligheder:
»Det at forstå immunsystemet til bunds er jo et mål i sig selv rent videnskabeligt, navnlig for vores forskergruppe, der arbejder med basal forskning. Men på længere sigt er det også et mål, at vores viden kan hjælpe mennesker og helbrede sygdomme«
Masp-1 sætter immunsystemets komplementsystem i gang. Når systemet er sat i gang, angriber det blandt andet bakterier, men det kan også være skadede celler, for eksempel efter en blodprop, det går ud over. På den måde kan resultatet af mekanismen være gavnlig i nogle tilfælde, og skadelig i andre.
Forskere vil skrue op og ned for immunsystemet
Det kan hjælpe både hjertepatienter og kræftsyge, hvis det lykkedes videnskaben, at få styr på alle leddene, og finde ud af præcist hvordan immunsystemet fungerer. Hvis man forstår hvordan komplementsystemet virker, bliver man bliver man nemlig i stand til at skrue op og ned for det, og det er der mange fordele ved forklarer Søren Egedal Degn:
»For eksempel er systemet vigtigt for, at patienter i kemoterapi kan overleve, så for dem kan det være gavnligt at kunne skrue op for systemet. Men efter en blodprop i hjertet kan der omvendt være grund til at skrue ned. Her går komplementsystemet nemlig ind og angriber det væv, der har manglet ilt, og derved skader det hjertet yderligere«
Han lægger dog vægt på, at der formentlig går mindst ti år, inden opdagelsen af MASP-1, forvandler sig til konkrete behandlingsmuligheder.
