Sygdommen Alzheimers er forbundet med særlige ændringer i hjernen, der typisk ikke dukker op før sent i voksenalderen. Nu har en ny undersøgelse sporet tegn på Alzheimers i spædbørn, skriver sciencenewsforkids.org.
Den nye undersøgelse fandt forskelle i hjernen, der er knyttet til Alzheimers hos nyfødte. Disse forskelle kan ses i en region kaldet mediale tindingelappen. Dybest set er denne del af hjernen mindre hos personer med Alzheimers end hos dem uden sygdommen. Det er vigtigt, fordi denne region er helt afgørende for langtidshukommelsen.
Forskerne i undersøgelsen har scannet hjernerne på 272 spædbørn. Nogle af børnenes hjerner havde en mindre mediale tindingelap end de andre.
Hidtil har forskerne ikke vidst, hvornår denne forskel først viste sig. Nu er det klart, at området i hjernen kan være mindre allerede ved fødslen. Ikke alle babyerne i den nye undersøgelse havde en mindre medial tindingelap. Regionen i hjernen var mere tilbøjelig til at være mindre i babyer med et bestemt gen – det såkaldte ApoE-gen.
Forskerne vidste, at mennesker med en bestemt version af ApoE-genet har en tre gange så stor risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Forskerne kiggede efter ApoE-genet i nyfødte og fandt, at babyer med den skadelige version af genet var mere tilbøjelige til at have en mindre mediale tindingelap.
Læs også på Videnskab.dk:
Søvnproblemer kan være et tidligt varsel om Alzheimers