KORT NYT FRA UDLANDET
Madolie forbindes ikke umiddelbart med asfalt, men nu har en forsker fra Washington formået at lave en asfalt med madolie, der ligner og opfører sig som almindelig asfalt. Det skriver Phys.org
»Vi satser på at kunne lave en prøve-vej på 400 meter til sommer,« siger Haifang Wen, adjunkt hos Institut for Byggeri og Miljøteknologi på Washington State University til Phys.org.
Det, der binder asfaltens komponenter sammen, er en slags lim, der kun udgør fem procent af den egentlig asfaltmasse. Det er den lim, som Haifang Wen har forsøgt at efterligne.
Ifølge Phys.org har forskeren testet sin bio-asfalt på forskellige måder. Han har udsat den for ekstrem varme, kulde og pres, som en almindelig asfalt skal være i stand til at modstå.
»Det er utroligt dyrt at bygge veje i dag. 1,6 kilometer vej koster omkring 1 million dollars, men med den nye teknologi, kan prisen på den her lim, der binder asfalten sammen, komme under 200 dollars per ton, hvilket gør det meget billigere at bygge veje,« siger Haifang Wen til Phys.org.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Transportation Research Board.
Læs også:
Bedre asfalt skal reducere CO2-udledningen
Olie kan udvindes miljørigtigt fra tjæresand
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
aml