KORT NYT FRA UDLANDET:
Mange mennesker går udødig længe rundt med ondt i tænderne, fordi de er angste for at gå til tandlæge.
Men faktisk kan ganske få sessioner med kognitiv terapi i langt de fleste tilfælde hjælpe mennesker med tandlægeskræk til at gå til tandlægen alene. Det viser forskere fra King’s College London i et nyt studie, ifølge forskning.no.
I dag bliver mange behandlet med beroligende medicin, lattergas eller ligefrem narkose for at holde sig i ro, når de er til tandlægen.
»Dette hjælper ikke vedkommende til at overvinde frygten på sigt,« siger medforfatter til studiet, professor Tim Newton fra King’s College London ifølge forskning.no.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet British Dental Journal.
I alt deltog 99 kvinder og 21 mænd i den nye undersøgelse. Næsten alle havde betydelige problemer med tænder, mund eller tandkød, som gik ud over deres dagligdag.
Men efter i gennemsnit blot fem sessioner med kognitiv terapi, kunne 79 procent af forsøgspersonerne gå til tandlæge alene.
Den kognitive terapi skal betragtes som et supplement til andre beroligende metoder, og det er vigtigt, at den bliver gennemført med en erfaren terapeut i samarbejde med tandlægen, understreger den engelske forsker.
»Nogle af patienterne, som deltog i vores studie, havde mere omfattende psykoloigske vanskeligheder og skulle derfor bruge videre behandling,« siger Tim Newton ifølge forskning.no.
Læs også:
Hvor lang tid kan man undlade at gå til tandlæge?
Vink farvel til tandlægeskrækken med ny opfindelse
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on