Mødre, der har taget epilepsi-medicinen valproat under graviditeten, har en markant øget risiko for at få børn med autisme, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Det drejer som om epilepsimedicinen valproat med handelsnavne som Delepsine, Orfiril og Deprakine,
Nu viser ny forskning, at kvinder, som tager medicinen under graviditeten, har op til fem gange øget risiko for at få autistiske børn. Resultaterne offentliggøres i dag i det anerkendte
videnskabelige tidsskrifter – Journal of the American Medical Association (JAMA).
Forskerne bag studiet har kigget på data fra over 600.000 kvinder, som var gravide mellem 1996 og 2006. De fandt, at gravide, somhavde taget valproat under graviditeten, havde en tre gange så høj risiko for at få et barn med autisme sammenlignet med børn, som ikke havde været udsat for valproat i fostertilstanden.
Drejede det sig om den sværeste form for autisme, infantil autisme, som diagnosticeres før barnet fylder tre år, var risikoen fem gange så høj.
Det er tidligere videnskabeligt dokumenteret, at valproat kan give misdannelser hos børn, men dette er det første større studie, der
finder en sammenhæng mellem valproat og autisme hos mennesker.