KORT NYT FRA DANMARK:
Den ulovlige sprøjtegift chlorpyrifos er til stede i syv ud af 19 prøver, som forskere fra Aarhus Universitet tog af danske vandløb i 2012. Det skriver dr.dk.
»De fundne mængder af chlorpyrifos overstiger klart, hvad man kan forvente kommer fra atmosfærisk transport, så der er ingen tvivl om, at dette pesticid er havnet i vandløbene, fordi det har været anvendt i det dyrkede opland,« siger en af projektets hovedforskere, postdoc ved Aarhus Universitet, Jes Rasmussen, ifølge dr.dk.
Forskerne offentliggjorde i sommeren 2015 resultatet af deres undersøgelser i et studie i tidsskriftet Water Research.
Chlorpyrifos begnes som en nervegift og er det aktive giftstof i insektgiftene Pageant M og Empire 20.
Ingen af disse midler har nogensinde været lovlige at bruge på danske marker.
Giften blev fundet i Lillebæk nordøst for Svendborg, i Vasby Å nordøst for Roskilde, i Skensved Å nord for Køge og i Margaards Mølleå nordvest for Odense.
I alle fire vandløb fandt forskerne gentagne gange stoffet i både vand- og bundprøver i koncentrationer på op til fem gange den tilladte grænseværdi i EU.
»Disse mængder tyder på, at Chlorpyrifos har været anvendt i vandløbenes landbrugsdominerede hydrologiske opland inden for de seneste par år, altså 2011 eller 2012,« siger Jes Rasmussen til dr.dk.
Læs også:
Forsker-alarm: Ukontrollerede kemikalier hjerneskader børn
“Harmløs” landbrugsgift lammer humlebier
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on