KORT NYT FRA UDLANDET:
Fysikere ved Max Planck Institute for Quantum Optics i Tyskland har endelig bevist Einsteins teori om den såkaldte ‘tid-dilatation’, skriver Nature.
Effekten gør, at tiden går langsommere, hvis man bevæger sig ekstremt hurtigt. Det betyder, at hvis et menneske sendes ud i rummet i en raket, vil det ældes langsommere, end de mennesker som lever på Jorden. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men ikke desto mindre er det en velkendt effekt i fysikkens verden. Det er første gang, at effekten er blevet påvist i et eksperiment.
Kun få fysikere har dog tvivlet på, at Einstein havde ret, da matematikken bag er »fundamentalt for alt teori i fysik,« fortalte fysikeren Thomas Udem, som var en del af holdet bag eksperimentet, til Nature. »Det har derfor været meget vigtigt at verificerer det,« understreger han.
For at teste teorien skabte fysikerne to helt særlige ure, som fungerer på partikel-niveau, i en partikelgenerator. Ét ur var stationært, mens det andet bevægede sig ved en tredjedel af lysets hastighed. De så, at tiden gik langsommere i det ur, som bevægede sig.
»Resultatet er næsten fem gange bedre end vores gamle resultat, og metoden er 50 til 100 gange bedre end alle andre forrige metoder, som er blevet brugt til at måle relativ tids-dilatation,« fortalte medforfatter og fysiker Gerald Gwinner fra University of Manitoba i Canada, til Nature.
Studiet er udgivet i Physical Review Letters.
Læs også:
Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori
Nobelpristager: Sådan finder vi mørkt stof
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lf
Af Nyhedsvagt /redaktionen