Kort, kortere, kortest.
Pygmæer er kendt som verdens mindste folkeslag, hvoraf de vestafrikanske er de mindste af slagsen. Hvorfor netop de vestafrikanske pygmæer er så små har længe været en gåde for forskerne. Men nu har genetikere ved University of Pennsylvania i USA fundet en forklaring efter at have kortlagt og sammenlignet gener hos de afrikanske pygmæer.
Det skriver livescience.com.
Forskerne har fundet gener hos de vestafrikanske pygmæer, som beskytter kroppen mod bestemte mikrober, der trives i de tropiske regnskove, hvor pygmæerne holder til. Genmutationerne er knyttet til væksthormonet samt immunforsvaret, og har den sideeffekt, at de også hæmmer pygmæernes vækst.
»DIsse gener er vigtige for reproduktion og stofskifte, og det er interessant i lyset af hypotesen om, at pygmæer er korte, for hurtigere at blive udvoksede og dermed kunne nå en forplantningsdygtig alder tidligere. Det at få barn tidligere, kan være en vigtig fordel for pygmæer, som har en forventet levealder på mellem 15 og 24 år,« seier Tishkoff, der er medforfatter på studiet i PLOS Genetics.
Læs også på Videnskab.dk:
Dansk vaccine mod malaria skal redde afrikanske kvinder
