Dansk vaccine mod malaria skal redde afrikanske kvinder
Parasitolog fra Københavns Universitet har rekonstrueret en vital del af et malariaprotein. Opdagelsen har ført til en lovende prototype af en vaccine mod graviditetsmalaria.

Gravid kvinde får taget blodprøve i Tanzania som et led i Ali Salantis forskningsprojekt i København. (Foto: Ali Salanti)

Gravid kvinde får taget blodprøve i Tanzania som et led i Ali Salantis forskningsprojekt i København. (Foto: Ali Salanti)

I Afrika er malaria under graviditeten årligt ansvarlig for omkring 200.000 dødsfald blandt nyfødte og ca. 10.000 dødsfald blandt gravide kvinder.

Men graviditetsmalaria får nu kraftigt modspil af lektor Ali Salanti og hans kolleger fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet, der netop har opnået et stort gennembrud i deres arbejde med at udvikle en decideret vaccine mod parasitten.

Malaria bliver holdt væk fra moderkagen

Forskergruppen har netop identificeret den del af malariaproteinet VAR2CSA, som går i forbindelse med moderkagevævet. Og de har også demonstreret, at denne lille del af det store protein kan fremprovokere dannelsen af antistoffer, der effektivt forhindrer parasitten i at binde sig til moderkagevævet. Samtidigt viser de, at det kan lade sig gøre at fremstille antistofferne i tilstrækkeligt store mængder til, at det kan bruges i en vaccine.

Resultatet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry.

Fakta

Forskergruppen fik sit første store gennembrud i 2003, hvor Ali Salanti som den første i verden beskrev proteinet VAR2CSA, som malariaparsitten bruger til at binde sig til moderkagen. Dette fund har siden inspireret flere amerikanske og europæiske forskergrupper til at forsøge at udvikle en vaccine, der kan forhindre bindingen mellem VAR2CSA og malariaparasitter i moderkagen.

»Sygdommen er én af de største sundhedsmæssige trusler mod den afrikanske befolkning. Det er et kæmpestort problem for den gravide og hendes barn, og hvis der er noget, man ikke har brug for i Afrika, er det en dårlig start på livet. Derfor brænder vi for dette projekt,« siger lektor Ali Salanti.

Parasitten hægter sig fast i organer

Gennembruddet er noget af en bedrift, for det er sin sag at udvikle en malariavaccine. Parasitterne er nemlig sofistikerede kræ, der har udviklet effektive våben til at snyde værtens forsvarsværker.

Værtens milt renser blodet for malariainficerede blodlegemer, men parasitten har igennem evolutionen fundet en måde at gardere sig mod det, ved at udruste sig selv med små ’kroge’, der gør det muligt for den at hægte sig fast i organernes kringelkroge. Faktisk har den udviklet en hel stribe kroge, én til tre organer, så den efter forgodtbefindende kan slå sig ned i hjerne, lunger eller i gravide kvinders moderkage.

Krogen, der er designet til moderkagen, udgøres altså af proteinet VAR2CSA, og forskernes ambition er at udvikle en vaccine mod dette protein. Men det har vist sig at være morderligt svært. VAR2CSA er nemlig et stort komplekst protein, og af tekniske grunde er det umuligt at fremstille tilstrækkelige mængder af hele proteinet, som er nødvendige for at kunne fremstille en vaccine.

Prototype effektiv i reagensglasforsøg

Hospitalet i Tanzania Korogwe, hvor forskningsprojektet finder sted. (Foto: Ali Salanti)

 

Kunsten har derfor været at udpege mindre dele af malariaproteinet, som både kan give kvinderne den nødvendige beskyttelse, og som samtidigt kan fremstilles i tilstrækkeligt store mængder. Og det er netop dette, som Ali Salanti og hans kolleger har haft succes med.

»Forestil dig, at krogen har en masse undersegmenter. Vi har fundet ud af, hvilken del af krogen, man skal blokere for at sætte en effektiv stopper for forbindelse mellem parasit og moderkage,« siger Ali Salanti.

Forskerne har ved hjælp af proteinstumpen udviklet en decideret prototype af en vaccine og har oven i købet også afprøvet den i reagensglasforsøg. Forsøgene ser meget lovende ud og viser, at vaccinen er stand til at gøre arbejdet i dyr.

Antistoffer renset ud af en blodprøve

Fakta

Organisationerne COBIS, NovoSeed og Højteknologifonden støtter projektet.

Forskerne har helt nøjagtigt lavet et protein, der har samme form som den vitale del af krogen, hvorefter de har sprøjtet dette protein ind i dyr i laboratorierne hjemme i København. Dette protein har frembragt et immunrespons i form af antistoffer, som man kan oprense fra en blodprøve.

Dette antistof har forskerne efterfølgende taget med sig til Afrika, hvor de har puttet det ned i reagensglas sammen med malariaparasitter og udtræk fra nybagte mødres moderkager. Udtrækket består af de receptorer i moderkagen, som parasitterne normalt binder sig til.

»Vores forsøg viste, at antistofferne, som vaccinen havde fremprovokeret i dyr, var i stand til at forhindre malariaparasitten i at binde sig til moderkagens receptorer. Parasitten var altså ude af stand til at hægte sig fast med sin krog og kan derfor formentlig ikke indtage moderkagen,« siger Ali Salanti.

Vaccine uden bivirkninger skal testes på mennesker

De nye tests er så overbevisende, at to danske biotekvirksomheder, Expres2ion Biotechnologies og CMC Biologics, nu har indgået et samarbejde med Ali Salantis forskergruppe med henblik på at optimere vaccineproduktionen og teste, om vaccinen har bivirkninger i dyr - støttet af Højteknologifonden. Viser alle tests et positivt resultat, vil forskerne på sigt afprøve vaccinen i kliniske forsøg på mennesker.

Hvis alt går vel, kan de afrikanske kvinder få gavn af den nye vaccine inden for det kommende årti.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk