KORT NYT FRA UDLANDET:
Et nyt studie viser, at depression øger aldringsprocessen i vores celler, skriver britiske The Independent.
Ifølge forskerne bag studiet var cellerne i personer med en alvorlig depression, og i dem som havde haft en alvorlig depression, betydeligt ældre rent biologisk, når forskerne sammenlignede med personer, som ikke havde lidt af depression.
Forskerne undersøgte længden af forsøgspersonernes telomerer, og det viste sig, at personer med depression havde kortere telomerer end personer uden depression, skriver The Independent.
Telomerer holder kromosomerne stabile og forhindrer fejltagelser hver gang en celle deler sig. Men hver gang en celle deler sig, bliver telomererne kortere. Når der til sidst ikke er nogen eller næsten ingen telomerer tilbage, stopper cellen med at dele sig, og nogle gange destruerer den sig selv.
Ifølge The Independent vides det ikke, om forkortelsen af telomererne er skadelig eller uoprettelig.
Undersøgelsen er netop blevet publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.
Læs også:
Defekt bremse i hjernen fører til depression
Hjerneforsker: Årsagen til depression fortsat ukendt
Stress og depression gør dig ældre
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks