Stress og depression gør dig ældre
Personer som er klinisk depressive, eller har kronisk stress, ældes hurtigere end andre, antyder nyt norsk studie.

Svær, klinisk depression eller kronisk stress kan føre til hurtigere aldring, viser nyt, norsk studie. (Foto: Colourbox)

Svær, klinisk depression eller kronisk stress kan føre til hurtigere aldring, viser nyt, norsk studie. (Foto: Colourbox)

Et studie, der blev publiceret for nyligt, viser, at stress og depressioner kan gøre dig ældre.

Det fortæller professor Jan Bergdahl ved Universitetet i Tromsø, som sammen med Universitetet i Umeå har foretaget et stort studie på patienter med depression og personer med kronisk stress.

»Når man sammenligner dem med normalbefolkningen, så risikerer de at ældes hurtigere,« fortæller Jan Bergdahl.

Stress og depression påvirker kroppens ur

Måden, han kan måle dette på, er at undersøge enderne i vores kromosomer – telomererne.

Simpelt forklaret kan telomererne betegnes som vores ’biologiske ur’ – de viser, at den enkelte celle har en iboende kontrol over, hvor mange celledelinger den har været igennem, og længden på tolemererne kan således bestemme en celles alder.

Forskerne mener, at kortere telomerer er en indikator på tidlig aldring.

»Vores resultater viste, at de patienter, som sled med stress eller depressioner, havde kortere telomerer, som altså indikerer, at de ældes hurtigere.«

Aldring kan være meget andet end telomerer

Forskerne undersøgte 91 patienter med klinisk depression og 425 personer med kronisk stress på cirka 60 år, som alle afgav en blodprøve. Ved at sammenligne telomerlængden, så de en væsentlig forskel mellem testpersonerne og de med depression og kronisk stress.

»Her er der ikke snak om personer, der føler nedstemthed. Vi studerede dem, som har været meget syge i flere år,« pointerer professoren.

»Man vil jo ikke skræmme folk, som føles sig stresset med, at de vil dø tidligere. Det er vigtigt at sige, at aldringsprocessen er kompliceret og hviler på flere forskellige faktorer, hvor telomerer er en vigtig del,« afslutter han.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Telomererne dækker kromosomerne, og de forkortes, hver gang cellen går gennem en deling. Dette medfører, at kromosomet bliver lidt kortere for hver celledeling.

Efter et stykke tid når længden på telomererne et kritisk punkt, hvor kromosomerne ikke længere er beskyttet og generne på enden kan gå tabt. Dette vil føre til, at cellen dør.

Denne mekanisme hindrer dermed, at cellerne kan dele sig et ubegrænset antal gange.

Telomererne spiller derfor en nøglerolle i kroppens aldringsproces.

De amerikanske forskere Elizabeth H. Blackburn, Jack W. Szostak og Carol W. Greider fik i 2009 Nobelprisen for deres opdagelser af telomererne og for enzymet telomerase, som kan forlænge telomererne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.