Danskernes moralske afvisning af skilsmisse er ikke så almindelig som tidligere, viser sociologisk undersøgelse i følge Kristeligt Dagblad. Til gengæld er der en øget erkendelse af, at skilsmisser har konsekvenser for børn.
I løbet af de seneste 10 år er antallet af danskere, som overhovedet ikke kan billige skilsmisse, faldet markant. Det bevirker, at accepten af skilsmisser samlet set er let stigende, og set i forhold til det øvrige Europa er Danmark det næstmest skilsmisse-tolerante land, kun overgået af Sverige.
Det fremgår af hidtil ikke offentliggjorte tal fra den store danske værdiundersøgelse, som under ledelse af sociologiprofessor Peter Gundelach, Københavns Universitet. Undersøgelsen sammenfatter udviklingen i danskernes holdninger til en lang række værdi-spørgsmål gennem de seneste 30 år. Den er kædet sammen med tilsvarende undersøgelser i det øvrige Europa.
I undersøgelsen har deltagerne angivet en værdi mellem 1 og 10 for, i hvor høj grad de kan billige skilsmisse. Det markante i udviklingen er, at andelen, som svarer 1 (det vil sige ”slet ikke”) i 1981 var 12 procent, men i 2008 var faldet til kun 2,9 procent. Til gengæld har andelen, som billiger skilsmisse ”i høj grad” og giver 10, ligget konstant – fra 42 procent i 1981 til 40,9 procent i 2008.
Ifølge Allan Westerling, der er familieforsker og lektor ved Roskilde Universitet, udtrykker tallene, at den totale moralske afvisning af skilsmisse som en mulighed dør ud med de ældste generationer. Til gengæld tyder det lille samlede fald i ”topkarakteren” 10 på, at danskerne ikke opfatter en skilsmisse som en mere glædelig begivenhed end for 30 år siden.
»På den ene side er det udbredt i vores almene bevidsthed, at mange bliver skilt, og at det er okay. På den anden side fylder idealet om at leve i den ubrudte kernefamilie med far, mor og børn rigtig meget for moderne menneskers identitet. Derfor er det fortsat problematisk, når samlivet bryder sammen. At blive skilt er altid noget, folk gør modvilligt. Det er udtryk for en bristet drøm,« siger Allan Westerling til Kristeligt Dagblad.
Han tilføjer, at den fortsatte problematisering af skilsmisse i høj grad også handler om, at der er en stigende bevidsthed om, at skilsmisse på mange planer udgør en risiko for børns trivsel.
»Det forskningsmæssige fokus har i de seneste årtier ligget på de omkostninger, skilsmissen kan have for barnet. Især hvis den har den følge, at forældrene kommer i stærk konflikt med hinanden, eller at barnet helt mister kontakt med den ene forælder,« påpeger Allan Westerling.
Mai Heide Ottosen er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og har i mange år forsket i skilsmisse. Hun ser tallene fra den europæiske værdiundersøgelse som vidnesbyrd om, at der i Danmark og de øvrige nordiske lande er en høj grad af tolerance over for skilsmisse, som svarer til skilsmissefrekvensen. I Danmark opløses 40 procent af alle ægteskaber, og dette overgås kun af Storbritannien og USA.
»De nordiske lande er de seneste 30 år gået forrest i en afinstitutionalisering af ægteskabet. Det giver sig udtryk i, at vi har stor tolerance over for skilsmisser, og at mange lever sammen uden at være gift. Hvis man forestiller sig, at ægteskabet er en rød ballon, der er pustet op, så går luften gradvist ud af ballonen fra 1980’erne og frem,« siger Mai Heide Ottosen til Kristeligt Dagblad.
Læs også på videnskab.dk:
