Om tre år vil verdens kraftigste røntgenlaser i Hamborg til en pris af godt otte milliarder kroner være klar til at åbne dørene for materialeforskere, kemikere, bioteknologer og mange andre, som allerede står i kø for tage anlægget i brug. Det skriver Ing.dk.
Avanceret dansk teknologi skal være med til at gøre det muligt at bruge røntgenlaseren til at fotografere og filme kemiske processer med hidtil uset tidsmæssig opløsning og nøjagtighed.
European X-ray Free Electron Laser (XFEL) er et internationalt projekt, som Danmark bidrager til med én procent af de samlede anlægsomkostninger. XFEL ledes af en bestyrelse (Council), som har institutleder Robert Feidenhans’l fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet som formand.
Elektroner løber slalom og udsender røntgenstråling
Som en del af det danske bidrag til XFEL er det aftalt, at Danmark skal levere udstyret, der sidder for enden af en af de seks beamlines, der udgør forsøgspladserne ved XFEL.
Det er her røntgenstrålingen, som dannes, når energirige elektroner i anlægget laver slalom-bevægelser gennem såkaldte undulatorer, rammer prøven, der skal undersøges.
Beamlinen omfatter også udstyr, der skal detektere den spredte stråling, så det er muligt herudfra at regne baglæns for at fastlægge prøvens atomare og molekylære opbygning.
Læs også på Videnskab.dk: