Der har været mange store forskere, der har været gode kommunikatører, som kunne gøre videnskaben let spiselig. Og det vil Science gerne sætte fokus på gennem en dansekonkurrence, skriver sciencemag.org.
I fem år har Science nu sponsoreret den internationale konkurrencen ”Dance You Ph.D.”. Her bliver forskere sat på prøve, når de skal formidle deres forskningsarbejde gennem en dans.
Ifølge sciencemag.org er det underordnet, om du er nyudsprunget med ph.d. eller om du har været færdig i 50 år.
For at kunne vinde i konkurrencen må den dansende forsker mestre to tricks: Dansen skal være engagerende kunst, og den skal hjælpe til at forstå essensen af videnskaben bag ph.d-afhandlingen.
Konkurrencen er åben for alle typer videnskaber, så om du er ingeniør, matematiker, historiker eller andet spiller ingen rolle i konkurrencen om førstepræmien på 1000 dollars, skriver sciencemag.org.
Læs også på Videnskab.dk: Forskere har deres egen ‘Vild med dans’