KORT NYT FRA UDLANDET:
En eksplosiv debat raser i øjeblikket mellem CrossFit-trænere og organisationen for personlige trænere i USA (NCSA). Det skriver retractionwatch.com.
NCSA’s officielle videnskabelige tidsskrift Journal of Strength and Conditioning Research har publiceret en artikel, som fortæller, at 16 procent af CrossFitterne i en undersøgelse endte med at droppe ud af træningen på grund af overanstrengelse eller skader.
»Ud af de oprindelige 54 deltagere, gennemført i alt 43 (23 mænd og 20 kvinder) træningsprogrammet og vendte tilbage til opfølgningen. Af de 11 personer, der droppede ud af træningsprogrammet, sagde to, at det skyldtes problemer med, at få tid til sporten. De resterende ni personer (16 procent af den samlede flok) angiver, at de forlod programmet på grund af overanstrengelse eller skader,« skriver forskerne ifølge retractionwatch.com.
Organisationen CrossFit har nu lagt sag an mod NCSA, som den beskylder for at tage videnskaben som gidsel og fremlægge fejlbehæftet forskning. NCSA’s formål skulle ifølge CrossFit være, at at skade en fremadstormende konkurrerende organisation.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også:
Fodbold er en sund og vanedannende sport
Trænings-afhængige får abstinenser som alkoholikere