En ny dansk undersøgelse har kortlagt, hvordan danske medborgerhuse klarer sig økonomisk og organisatorisk. Samtidigt kaster den lys over, hvilke aktiviteter, der foregår i husene.
»Det korte svar er, at husene har det godt, om end mange af dem sidenhen har skiftet karakter,« siger Jacob Norvig Larsen, der som seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet er hovedforfatter til den nye undersøgelse.
I perioden 1998-2004 blev der med byfornyelsesstøtte oprettet mange aktivitets-, medborger- og kulturhuse. Statsadministrationen anså husene for en vigtig kilde til at styrke det lokale fællesskab, skabe livskvalitet og være med til at hindre social armod blandt beboerne i lokalområdet.
Derfor kunne kommunerne i perioden hente en ekstraordinær stor statsrefusion på 50 pct. til etablering eller renovering af husene.
Mange medborgerhuse er i dag drevet og ledet af kommunerne og i stigende grad slået sammen i administrative fællesskaber med andre kommunale kulturinstitutioner, fx biblioteker. Fordelen ved den professionelle, kommunale ledelse er, at det sikrer stabilitet og højner kvaliteten i aktiviteterne. Men omkostningen er, at husene er sårbare over for de politiske vinde, der blæser i kommunerne.
Læs også på Videnskab.dk:
Flyt København væk fra havet – eller byg høje diger
Derfor er huse uhyggelige
