KORT NYT FRA DANSKE MEDIER:
Brusetabletter, som kan tages mod eksempelvis hovedpine, indeholder så meget salt, at de kan give blodpropper og slagtilfælde, skriver DR.
Hjerteforeningen advarer ifølge DR imod at tage pillerne, efter at britisk forskning har vist, at de store mængder salt i brusetabletter kan påvirke vores helbred.
»Det har skræmmende betydning for folkesundheden. Det er et skjult ekstra salttilskud, og vi advarer netop mod, at vi spiser for meget salt i forvejen« siger Hjerteforeningens forskningschef Gorm B. Jensen til DR Nyheder.
Brusetabletter er små piller, som opløses i vand, og ifølge DR blev der i Danmark sidste år solgt over 21,5 millioner døgndoser af brusetabletter.
Den nye forskning viser, at hvis man regelmæssigt indtager brusetabletter, så syvdobler man risikoen for at få forhøjet blodtryk, mens man har 28 procent større risiko for at dø tidligt, end personer der bruger almindelige hovedpinepiller, skriver DR.
Den nye undersøgelse er publiceret i British Medical Journal.
Læs også:
Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater
Hovedpinepiller kan give børn astma
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
lb