KORT NYT FRA UDLANDET
Den britiske islam-forsker Michael Cook modtager Holbergprisen samt 4,5 millioner norske kroner, for sit bidrag til forståelsen af islams begyndelse, samt den etiske og politiske tænkning. Det skriver Forskning.no.
»Cook er en helt central person i dagens islam-forskning. Det er positivt, at han får prisen,« siger professor Knut S.Vikør ved Universitetet i Bergen til Forskning.no og fortsætter.
»Cook vurderer islam med et åbent kildekritisk blik, uden at prøve at falsificere religionen. Han behandler den med samme historiske metode, som man har brugt på kristendommen siden 1800-tallet,« siger Knut S. Vikør til Forskning.no.
Holbergprisen er blandt verdens største inden for humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi og bliver uddelt i Bergen senere i år.
Læs også:
Danske studerende vinder fornem Harvard-pris
Og hjerne-Oscar’en går til… det menneskelige sind!
Eliteforsk 2014: Her er årets danske superforskere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml