KORT NYT FRA UDLANDET:
Nu er der kommet et nyt bud på, hvordan vi i fremtiden skal gemme den overskydende energi fra solceller og vindmøller, skriver nature.com.
Svaret hedder ’flow-batterier’, vurderer materialeforsker Michael Aziz fra Harvard University i Cambridge.
Flow batterier virker ved, at man pumper forskellige kemiske blandinger over to elektroder adskilt af en membran. Kemikalierne udveksler protoner over membranen og ryster elektronerne omkring kredsløbet, der forbinder elektroderne, hvilket aflader batteriet. Vender man processen, genoplader man cellen.
De hidtidige flow-batterier har været afhængige af meget dyre kemikalier. Men Michael Aziz har netop publiceret en artikel, hvor han fortæller, hvordan man kan bruge den billige organiske forbindelse quinon, der findes i en særlig svovlsyreopløsning.
»Nu har vi en god chance for at løse problemerne,« siger Michael Aziz til nature.com.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: