KORT NYT FRA UDLANDET
Dyrene, der levede på Jorden for flere millioner år siden, havde en lidt anden størrelse end nulevende dyr. Det samme gælder for det uddøde pattedyr af arten glyptodont.
Nye genetiske analyser viser nemlig, at den var på størrelse med en Volkswagen Beetle og er forfader til bæltedyret. Det skriver Livescience.com.
Siden 1830’erne har forskerne været fascineret af fossilerne fra glyotodonterne, og selvom de minder meget om de nulevende bæltedyr, har det indtil nu været uklart, om de rent faktisk hørte til den slægt.
»Vores data kaster lys på de familiære relationer hos et dyr, der har fascineret mange, men altid har været lidt af et mysterium. Var glyptodont et gigantisk bæltedyr eller en underlig udløber med et benet exoskelet?« spørger Hendrik Poinar, der er evolutionsgenetiker og antropolog ved McMaster University, Ontario, Canada, i en pressemeddelelse.
For at få svar på dette spørgsmål, undersøgte forskerne ifølge Livescience.com DNA fra en 12.000 år gammel rest fra dyrets benede skal i Argentina. Her udtrak de mitokondrier og sammenlignede disse med nulevende arter af bæltedyr.
Underøgelserne viste, at de store glytodonter er i tæt relation med de nulevende bæltedyr, og at de på et tidspunkt udviklede sig til at veje i omegnen af 2.000 kilo.
(Illustration & foto: Peter Schouten & Shutterstock)
Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.
Læs også:
Uddøde kæmpedyr afgav gødning, som planterne stadig lever af
Palæontologer udgraver den største dinosaur nogensinde
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml