KORT NYT FRA UDLANDET:
Eliteløbere, som løber lange distancer (50 kilometer eller derovre) og indtager meget få kulhydrater, forbrænder mere end dobbelt så meget fedt som atleter, der løber samme distance, men som indtager mange kulhydrater. Det viser et nyt studie, som kan indikere et paradigmeskifte indenfor idrætsernæring. Det skriver ScienceDaily.com.
»De løbere, som indtog meget få kulhydrater, var fantastiske til at forbrænde fedt. Deres maksimale fedtforbrænding og den samlede mængde af forbrændt fedt efter at have løbet i træ timer på et løbebånd var dramatisk meget højere end hos løbere, der indtog mange kulhydrater,« siger professor Jeff Volek fra Ohio State University, som står bag studiet.
I eksperimentet deltog 20 ekstremløbere mellem 21 og 45 år. Der var gennemsnitligt set ingen forskel på de løbere, som indtog få kulhydrater, og dem, som indtog mange – bortset altså fra kulhydratindtaget.
Forskerne bag studiet peger på, at deres resultater kan være vidne om, at vi endnu ikke har kortlagt, hvordan vores krop kan forbrænde mest mulig fedt under hård træning.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Metabolism: Clinical and Experimental.
Læs også:
Skal man svede for at forbrænde fedt?
Findes træningshormonet irisin overhovedet?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft