Siden PLO-lederen Yasser Arafats døde i 2004 har der været mange vilde spekulationer, om dødsfaldet nu også skyldes naturlige årsager. De spekulationer, kan måske snart få en ende, da to efterforskningshold netop har fået lov til at grave Arafats lig op, skriver ing.dk.
Tidligere undersøgelser af Arafats tøj og tandbørste viste tegn på forgiftning med det radioaktive stof Polonium-210, som fremstilles i atomreaktorer. Det har sat gang i spekulationer om, at Israel skulle have stået bag et eventuelt mord.
Polonium-210 er ekstremt farligt og er en slags radioaktivt svar på dum-dum-kugler. Stoffet udsender en særlig type alfa-partikler, som kan udrette meget stor skade i et menneskes væv, hvis det bliver udsat for strålingen.
Man regner med at opgravningen af Arafats lig vil foregå mellem 24. og 26. november.
Læs også på Videnskab.dk
Hvem tror på konspirationsteorier?