Der har i mange år været et stærkt stigende antal nye brugere af ADHD-medicin. De sidste tre år har antallet af nye brugere stabiliseret sig, og i løbet af 2011 er det oven i købet begyndt at falde en smule. Antallet af børn i behandling med ADHD-medicin har det sidste års tid stabiliseret sig, hvorimod antallet af voksne i behandling med ADHD-medicin fortsat er i stor stigning.
En af forskellene er, at guidelines for brugen af medicinen til børn i vid udstrækning bliver fulgt, mens der for voksne slet ikke er nogen guidelines. Det skriver Statens Serum Institut.
Der er også stadig store regionale forskelle i forbruget af medicin mod ADHD. Det gennemsnitlige forbrug lå i hele landet på knap 7 definerede døgndoser per person per dag. Landsgennemsnittet dækker dog over forskelle, der svinger fra 64 til 145 procent af landsgennemsnittet for de enkelte regioner. Det betyder, at de i Region Midtjylland bruger dobbelt så meget ADHD-medicin per indbygger som i Region Syddanmark.
Det viser et registerstudie af hele den danske befolknings brug af medicin mod ADHD som Statens Serum Institut, Syddansk Universitet og Institut for Rationel Farmakoterapi har lavet.
Læs mere på Videnskab.dk: Uvidende voksne sluger ADHD-medicin