KORT NYT FRA UDLANDET:
Nogle ser en kanin, nogle en and – andre igen kan se begge dele.
En mere end 100 år gammel tegning hitter i øjeblikket på de sociale medier. Tegningen kan angiveligt fortælle noget om, hvor kreativ man er. Det skriver The Independent.
Tegningen forestiller både en and og en kanin, og den er lavet af den amerikanske psykolog Joseph Jastrow i 1899.
Han lavede tegningen for at vise, at perception ikke bare er, hvad man ser, men derimod også en mental aktivitet.
Jastrows forskning var baseret på, hvor hurtigt en person kan se det andet dyr, og hvor hurtigt iagttagere kan skifte mellem, hvilket dyr de ser.
Des hurtigere du kan det, des hurtigere arbejder din hjerne, og jo mere kreativ er du, ifølge hans forskning.
Derudover viser det sig også, at flest ser en kanin, når det er påske, mens flere ser en and, hvis de kigger på tegningen i løbet af efteråret.
Illustration: Wikimedia Commons/Jastrow
Læs også:
Hvilken farve har denne kjole?
Personer, der så kjolen som hvid og guld, har mere aktive hjerner
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams