KORT NYT FRA UDLANDET:
Babyer, der bliver ammet, bliver de smarteste i skoleklassen, viser et nyt studie. Det skriver nyhedsmediet Parent Herald.
Et hold britiske forskere har undersøgt, om amning har en effekt på børnenes akademiske kundskaber senere i livet. Det mener forskerne, det har.
I deres undersøgelse klarede femårige børn, som var blevet ammet, sig bedre i skolen end deres klassekammerater, der fik flaske som babyer.
Forskerne undersøgte blandt andet skolelærernes vurderinger af børnene efter det første skoleår. Vurderingerne viste, at de børn, som var blevet fodret fra brystet i længst tid også klarede sig bedst, skriver Parent Herald.
I alt indgik materiale fra 5.489 børn i undersøgelsen, ifølge Parent Herald.
Resultaterne viser, at to tredjedele af alle børnene var blevet ammet på et eller flere tidspunkter. Heraf blev 32 procent ammet i mindst fire måneder, og 16 procent kun i fire måneder. Forskerne kunne også se, at børn som blev ammet i op til to måneder havde ni procent større chance for at nå en bedre præstation i skolen sammenlignet med børn, som aldrig var blevet ammet.
Læs også:
Ammebesvær? Få babys tunge tjekket
Kvinder med betændte bryster stopper amning for tidligt
Amning beskytter mod brystkræft
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks