KORT NYT FRA DANMARK:
En fjerdedel af danskerne lider af luftvejsallergi, og det resulterer i sygedage, som har konsekvenser for vores samfundsøkonomi.
Men nu viser ny forskning, at allergivaccinationer kan reducere antallet af syge med gennemsnitlig 44 dage om året. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse, da det er deres forsker lektor Karin Dam Petersen fra DCHI, som står bag forskningsprojektet.
»Vi ved godt, at allergivaccinationer virker. Det, vi ikke ved så meget om, er hvor stor betydningen er for folks dagligdag, og for om de er syge på arbejdet. Det har også indflydelse på familien, om far og mor har svært ved at få vejret, har røde øjne og en næse, der løber, så de er nødt til at lukke vinduer og døre. Så vi har sat værdi på deres livskvalitet, og på hvor meget vaccinationen forbedrer den,« siger Karin Dam Petersen i pressemeddelelsen.
Hendes undersøgelse viser, at de vaccinerede allergipatienter i gennemsnit får 44 færre dage med symptomer på et år. Det falder fra 189 til 145 dage om året. Antallet af sygedage faldt i undersøgelsen fra 3,7 til 1,2 et år efter. Undersøgelsen bygger på data fra 248 voksne allergikere.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
Ibp
LÆS OGSÅ:
Sund kost giver dig ikke automatisk et bedre helbred
Hvorfor forsvinder bjørnene i Yellowstone?