Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er blevet enige om nye bevillinger til strategisk forskning indenfor fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samt den fri forskning og innovation i 2013.
Aftalen er på 770 millioner kroner og skal fordeles ud til nye initiativer inden for forskning og innovation i 2013.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er tilfreds med aftalen.
»Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale om fordelingen af 770 millioner kroner til forskning med et bredt flertal. Aftalen giver et solidt afsæt til ambitionerne om at dansk forskning skal bidrage til at imødegå de globale udfordringer og skabe vækst,« siger han i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Med aftalen sikres nye bevillinger til strategisk forskning indenfor fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samt den fri forskning og innovation.
Med partiernes udmøntning af forskningsreserven vil det offentlige forskningsbudget udgøre 20,2 milliarder kroner i 2013 svarende til 1,07 procent af BNP.
Læs også på Videnskab.dk: