KORT NYT FRA UDLANDET:
Dansk forskning kan bryste sig af at have 29 danske forskere på multimediekoncernen Thomsom Reuters' internationale rangliste over de én procent mest citerede forskere i verden.
Det viser Thomson Reuters' oficielle opgørelse på hjemmesiden highlycited.com.
Blandt andet kan man finde Anders Svensson fra Geoscience på Københavns Universitet. I november var han med til at skabe et klima-atlas over træringe, der kan kortlægge fortidens klima.
Desuden figurerer professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet på listen. På Videnskab.dk har han tidligere talt for, at EU sætter fart på skiftet til vedvarende energi.
Syddansk Universitet er repræsenteret ved professor Donald Eugene Canfield. Tidligere på året var han med til at vise, at nutidens klimaforandringer blandt andet bliver påvirket af kræfter, der også skabte klimaændringer for 1,4 milliarder år siden.
Fra Aarhus Universitet figurerer professor Karl Anker Jørgensen, der tidligere har været så flink at forklare Videnskab.dk's læsere, hvorfor det er forholdsvis let at lave en kemisk fremstillet kartoffel.
Fra Danmarks Tekniske Universitet kan man finde Frederik Krebs og Mikkel Jørgensen, der er medstiftere af firmaet infinityPV, som har udviklet en mobiloplader i lommeformat, der kører på solceller.
Og også Copenhagen Business School er med på listen i form af professor Lasse Pedersen, der i 2015 modtog Uddannelses- og Forskningsministeriets Eliteforsk-pris, blandt andet for sin forskning i likviditet i finansielle markeder.
Læs også:
Nobelpris i økonomi for fattigdom og velfærd
Derfor går verdensøkonomien ad h.... til
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on































