KORT NYT FRA DANMARK:
Mikrobiologer fra Aalborg Universitet afliver nu sammen med kolleger i Østrig og Holland en over 100 år gammel misforståelse om bakteriers rolle i jordens kvælstofkredsløb. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
I to uafhængige studier netop offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature, afslører forskerne, at en enkelt bakterieart stik mod tidligere antagelser kan varetage hele processen, hvor ammonium omdannes til nitrat – altså nitrifikation.
Den nye viden får stor betydning for forskning i klima, landbrug, drikkevand og spildevandsrensning.
Nitrifikation spiller en nøglerolle for jordens kvælstofkredsløb. Den består af to trin, og i mere end 100 år har man troet, at de blev udført af vidt forskellige grupper af mikroorganismer. Nu viser det sig, at en enkelt bakterieart kan varetage hele nitrifikationen. Det fastslår forskere fra AAU, som i to uafhængige studier har gjort samme opdagelse med kollegaer fra hhv. Wien og Nijmegen.
Ved hjælp af avancerede DNA-metoder kortlægger forskere fra Aalborg Universitet nye aspekter af bakteriers egenskaber. Den såkaldte nitrifikationsproces er en del af det globale kvælstofkredsløb og opdeles normalt i to bidder. Først omsætter en gruppe bakterier ammonium til nitrit, som herefter omdannes til nitrat af en anden gruppe bakterier. De nyopdagede bakterier kan udføre hele processen alene. Den forståelse ændrer grundlaget for, hvordan forskere tænker på omsætningen af kvælstof.
»Vi blev i foråret kontaktet af to forskergrupper i henholdsvis Holland og Østrig. De havde begge målt nogle uforklarlige processer i deres bioreaktorer. Tilsyneladende var der ikke nogen bakterier til stede, som kunne omdanne ammonium til nitrit. Alligevel blev der produceret masser af nitrat fra ammonium,« fortæller professor Per Halkjær Nielsen, leder af Center for Microbial Communities ved Aalborg Universitet.
»Der måtte derfor være en eller flere ukendte ammoniumomdannende bakterier til stede i de to reaktorer. Det gjorde os meget interesserede i, hvordan det kunne lade sig gøre,« siger han.
De to studier i Nature kan læses her – og her.
Læs også:
Forskere vil dæmpe tislugten fra gylle og gavne miljøet
Dopingkontrol af økologiske planter med isotoper
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams
