Når du kommer kørende gennem landet midt i gyllesæsonen, så kan den fæle lugt hurtigt gennemtrænge selv de mest tætlukkede bilruder.

Det er ammoniakken i gyllen, der giver den skarpe lugt af tis, og nu arbejder danske forskere på at sætte en stopper for ammoniakken.

Ammoniak dannes nemlig på grund af et enzym kaldet urease, som findes i bakterier i lort fra køer og grise. Når afføring og urin blandes og bliver til gylle, så omdanner bakterierne i afføringen urinstoffet til ammoniak.

Men selvom man stopper enzymet, vil man ikke kunne fjerne hele den grimme lugt fra gyllen.

»Ammoniaklugten i gylle er den samme, som den, du møder, når du går ud på et pissoir. Så den har helt klart en stor del af skylden for den grimme lugt. Men gylle indeholder også sulfider, og det er dem, du kender fra prutter. Så det er en mere kompliceret sag at fjerne den grimme lugt helt fra gyllen,« siger Henrik Karring, der er lektor i bioteknologi ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU, og som har stået bag forskningen.

Ammoniak fra gylle skader miljøet

Ammoniak er en kvælsstofforbindelse, og kvælstof bruges som næring i landbruget.

Landbrugsafgrøder skal bruge meget næring, men mange planter i naturen kræver meget mindre næring. Når ammoniak fordamper fra landbrug, så lander en del i naturen, og det skader miljøet.

Det kaldes kvælstofforurening, og produktionen af grise og køer bidrager væsentligt til dette.

Den nye forskning viser, at gylle fra grise danner ammoniak langt hurtigere, end gylle fra køer gør. Da forskerne målte dannelsen af ammoniak umiddelbart efter blanding af urin og afføring fra grise og køer, fandt de, at der på et minut blev dannet cirka 1,5 mmol ammoniak i en liter gylle fra grise, mens det tilsvarende tal for frisk gylle fra køer var cirka 0,3 mmol.

»Det var meget overraskende, at der var så stor forskel. Enten kan det skyldes, at der er flere bakterier i griseafføring, eller også indeholder de bare mere af urease-enzymet. Danmark har en stor svineproduktion, så det er vigtigt at begrænse mængden af ammoniak fra gyllen. Derfor arbejder vi nu på, hvordan vi stopper aktiviteten af enzymet, så der dannes mindre ammoniak,« siger Henrik Karring.

Forsker: Stadig svært at løse ammoniak-problemet 

Søren O. Petersen, seniorforsker ved institut for Agroøkologi - Jordbiologi og Næringsstoffer på Aarhus Universitet, finder forskningen interessant.

»Undersøgelsen ser ud til at være veludført. De parametre for kvæg- og svinegylle kan uden tvivl forbedre modeller for ammoniaktab. Det vil i fremtiden gøre os bedre i stand til at beskrive virkeligheden, og det er altid interessant.«

Til gengæld mener han ikke, at han umiddelbart kan se perspektiverne i forhold til at formindske fordampningen af ammoniak i praksis.

»Det er endnu svært at se, hvordan den nye viden skal kunne omsættes til en lavere fordampning af ammoniak, men hvis man på en eller anden måde lykkes med at stoppe urease-aktiviteten i afføringen fra svin og kvæg, så vil man måske kunne forsinke processen så meget, at ammoniaktab i stalden reduceres,« siger han og fortsætter:

»Men det er omvendt vigtigt, at urinstoffet stadig omsættes til plantetilgængelig ammoniak under lagringen eller senest ved kontakt med jorden, sådan at gyllens gødningsværdi for landmændenes afgrøder ikke påvirkes.«