Forskere vil dæmpe tislugten fra gylle og gavne miljøet
Ammoniak er skyld i den grimme tislugt i gylle fra grise og køer. Forskere nærmer sig nu en måde at stoppe dannelsen af ammoniak på - men det er en kompliceret sag.

Gylle fra svin danner meget hurtigere ammoniak, end gylle fra køer. Danmark har en kæmpe svineproduktion, og det vil løse store miljømæssige problemer, hvis de danske forskere lykkes med at stoppe ammoniakdannelsen i deres gylle. (Foto: Shutterstock)

Gylle fra svin danner meget hurtigere ammoniak, end gylle fra køer. Danmark har en kæmpe svineproduktion, og det vil løse store miljømæssige problemer, hvis de danske forskere lykkes med at stoppe ammoniakdannelsen i deres gylle. (Foto: Shutterstock)

Når du kommer kørende gennem landet midt i gyllesæsonen, så kan den fæle lugt hurtigt gennemtrænge selv de mest tætlukkede bilruder.

Det er ammoniakken i gyllen, der giver den skarpe lugt af tis, og nu arbejder danske forskere på at sætte en stopper for ammoniakken.

Ammoniak dannes nemlig på grund af et enzym kaldet urease, som findes i bakterier i lort fra køer og grise. Når afføring og urin blandes og bliver til gylle, så omdanner bakterierne i afføringen urinstoffet til ammoniak.

Men selvom man stopper enzymet, vil man ikke kunne fjerne hele den grimme lugt fra gyllen.

»Ammoniaklugten i gylle er den samme, som den, du møder, når du går ud på et pissoir. Så den har helt klart en stor del af skylden for den grimme lugt. Men gylle indeholder også sulfider, og det er dem, du kender fra prutter. Så det er en mere kompliceret sag at fjerne den grimme lugt helt fra gyllen,« siger Henrik Karring, der er lektor i bioteknologi ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU, og som har stået bag forskningen.

Ammoniak fra gylle skader miljøet

Ammoniak er en kvælsstofforbindelse, og kvælstof bruges som næring i landbruget.

Landbrugsafgrøder skal bruge meget næring, men mange planter i naturen kræver meget mindre næring. Når ammoniak fordamper fra landbrug, så lander en del i naturen, og det skader miljøet.

Det kaldes kvælstofforurening, og produktionen af grise og køer bidrager væsentligt til dette.

Den nye forskning viser, at gylle fra grise danner ammoniak langt hurtigere, end gylle fra køer gør. Da forskerne målte dannelsen af ammoniak umiddelbart efter blanding af urin og afføring fra grise og køer, fandt de, at der på et minut blev dannet cirka 1,5 mmol ammoniak i en liter gylle fra grise, mens det tilsvarende tal for frisk gylle fra køer var cirka 0,3 mmol.

»Det var meget overraskende, at der var så stor forskel. Enten kan det skyldes, at der er flere bakterier i griseafføring, eller også indeholder de bare mere af urease-enzymet. Danmark har en stor svineproduktion, så det er vigtigt at begrænse mængden af ammoniak fra gyllen. Derfor arbejder vi nu på, hvordan vi stopper aktiviteten af enzymet, så der dannes mindre ammoniak,« siger Henrik Karring.

Forsker: Stadig svært at løse ammoniak-problemet 

Søren O. Petersen, seniorforsker ved institut for Agroøkologi - Jordbiologi og Næringsstoffer på Aarhus Universitet, finder forskningen interessant.

»Undersøgelsen ser ud til at være veludført. De parametre for kvæg- og svinegylle kan uden tvivl forbedre modeller for ammoniaktab. Det vil i fremtiden gøre os bedre i stand til at beskrive virkeligheden, og det er altid interessant.«

Til gengæld mener han ikke, at han umiddelbart kan se perspektiverne i forhold til at formindske fordampningen af ammoniak i praksis.

»Det er endnu svært at se, hvordan den nye viden skal kunne omsættes til en lavere fordampning af ammoniak, men hvis man på en eller anden måde lykkes med at stoppe urease-aktiviteten i afføringen fra svin og kvæg, så vil man måske kunne forsinke processen så meget, at ammoniaktab i stalden reduceres,« siger han og fortsætter:

»Men det er omvendt vigtigt, at urinstoffet stadig omsættes til plantetilgængelig ammoniak under lagringen eller senest ved kontakt med jorden, sådan at gyllens gødningsværdi for landmændenes afgrøder ikke påvirkes.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk