Veganerne risikerer at skabe apati og modvilje, hvis de bliver for formanende, og den attitude kan også betyde, at kødspisere ofte føler sig forurettede.
Veganere og vegetarer bliver af mange opfattet som 'snobbede' og 'elitære'. (Foto: Shutterstock)
Tani KharaPh.d.-studerende, Sustainability, University of Technology Sydney
\
Forskerne Formidler
Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som 'Forskerne Formidler'.…
Flere og flere går over til en plantebaseret kost i den vestlige verden. Men modviljen og foragten over for veganere og vegetarer er også stigende.
Det strækker sig fra latterliggørelse på de sociale medier 'Nobody likes a vegetarian' ('Ingen kan lide en vegetar', red.) til streamere på bilerne 'Vegetarian is an old Indian word for bad hunter' ('Vegetar er et gammelt indiansk ord for en dårlig jæger', red.)
For nylig fratrådte redaktøren af UK Waitrose Magazine, William Sitwell, efter at han efterlyste en artikel, der kunne 'afsløre veganernes hykleri'.
En af årsagerne til, at vegetarer og veganere kan få andre op i det røde felt, er deres til tider åbenlyst moraliserende adfærd - ligesom vi bliver irriterede over klassens klogeåge.
Halvdelen af deltagerne i et amerikansk studie fortalte, at de på forhånd havde negative følelser over for vegetarer.
Annonce:
Deltagerne følte sig endnu mere forurettede, da de fik en opfattelse af, at vegetarerne følte sig moralsk overlegne og mere værd end kødspiserne.
Mine interviews med kødspisere i Australien kom frem til tilsvarende resultater. Interviewene afslørede, at veganere og vegetarer bliver opfattet som 'snobbede' og 'elitære'.
Denne type opfattelse af at blive moralsk bebrejdet kan udløse vrede blandt ikke-vegetarer og ikke-veganere.
'Militante' reklamer giver bagslag
Selv om reklamer som PETA's tiltrækker stor opmærksomhed, er der også stor risiko for, at de giver bagslag.
Det kan til dels også være med til at forklare, hvorfor indbyggerne i den schweiziske delstat Aargau, hvor lokalbefolkningen har indflydelse på udstedelse af statsborgerskab, har afvist at tildele et schweizisk pas til en hollandsk veganer.
Veganeren er raget uklar med indbyggerne i Aargau, der beskriver hende som 'irriterende', blandt andet fordi hun angiveligt har kritiseret de lokale traditioner som jagt, grisevæddeløb og brugen af kobjælder.
Annonce:
En anden kilde til irritation er de såkaldte 'militante veganere', der er tilbøjelige til at bruge taktikker som formaninger og intimidering; eksempelvis da veganske aktivister stænkede falsk blod på slagterbutikkernes udstillinger i Frankring.
Endnu et nyligt eksempel er de negative kommentarer fra visse plantebaserede kosttilhængere efter den amerikanske kok og TV-vært Anthony Bourdains død.
Kommentarernes ufølsomhed og intolerance blev dog efterfølgende kritiseret af den veganske aktivist, Gary Francione.
I Barcelona pakkede medlemmer fra dyrerettighedsgruppen 'AnimaNaturalis' sig ind som råt kød for at skabe opmærksomhed om fordelene ved en kød-fri diæt.
I et forsøg på at tilskynde en reduktion af kødforbruget belyser adskillige aktivistiske organisationer dyremishandling og slagtning ved at vise grafiske og ofte chokerende billeder, der kan udløse stærke følelser.
Selv om denne taktik tiltrækker en masse opmærksomhed, kan den også give bagslag.
Synet af dyremishandling kan være så overvældende, at vi ganske enkelt 'blokerer' informationerne. Det betyder også, at vi ikke skrider til yderligere handling.
Annonce:
Når vi ser et dyr lide, ønsker langt de fleste af os, at lidelserne stopper, men der er risiko for, at denne kommunikationsform også give anledning til en negativ holdning til afsenderen.
Gentagne eksponeringer for kommunikation om dyremishandling kan på længere sigt føre til, at vi bliver vant til budskabet, og til at vi ignorerer det som følge af apati eller følelsesløshed.
Pludselig bevidsthed om dyremishandling kan være skyld i smerte og ensomhedsfølelser, mens andre risikerer at føle sig magtesløse, især hvis de ikke kan hjælpe.
Vær også god mod kødspisere
Der findes adskillige budskaber, som veganere og vegetarere kan bruge, der vil blive modtaget bedre, blandt andet at promovere gradvise ændringer, som for eksempel 'kødfrie mandage', eller at blive 'reducetarian', hvor man skærer ned på kødforbruget - men ikke skærer det ud helt.
Det er begge alternativer, der leverer motivation samt en vision at stræbe imod.
Brian Kateman, medstifter og præsident for Reducetarian Foundation, fremhæver et tilsvarende budskab: Kødrig kost er hverken godt for sundheden, miljøet eller de dyr, som vi spiser.
Men selv om mange veganske kampagner taler for en 'alt eller intet'-tilgang - at kun et totalt fravalg af kød er svaret - er det reelt set ikke en mulighed for alle.
Annonce:
'Reducetarian' er en mere opnåelig mellemting.
På trods af den plantebaserede kostbevægelses stigende popularitet ser det ud til, at respekt og empati for dyr, der er selve bevægelsens kerne, måske også bør omfatte mennesker, der fortager andre valg.
På denne måde kan vi åbne døren til større accept.
Tani Khara arbejder for forskellige dyreværsgrupper og deltager i postdoc-forskernetværket ved The Vegan Society, UK.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
...om historiens vildeste begivenheder i Videnskab.dk's nyhedsbrev om fortiden.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
