Sommeren har budt på masser af sol over Danmark.
På mange marker har afgrøderne haft det hårdt i den tørre varme. Men der er andre, der har nydt godt af solen - nemlig arkæologerne.
For når kornet på marken bliver tørt og gult, kan man se, hvor der tidligere har stået gamle bebyggelser, fordi enkelte grønne pletter afslører, hvor jorden tidligere har været gravet op. Et fænomen, DR også skrev om i juli måned.
På de steder vil der nemlig være faldet mere muld ned i undergrunden ved udgravningen, og muldet kan holde på vandet, så planterne her vil tørre ud senere end andre planter.
En af dem, der har været ekstra begejstrede denne sommer er Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør og luftfotoarkæolog ved Holstebro Museum.
»Vi har fundet over 50 nye bebyggelser og en masse andet, både fra stenalder, vikingetid og middelalder,« fortæller hun.
De sidste 10 somre har hun fløjet rundt over Danmark og ledt efter spor fra fortiden, og sommeren 2018 kunne sagtens være ny rekord, fortæller hun.
»Den her sommer har vi fundet lige så meget som i løbet af de forrige 3-4 år tilsammen.«
Udvalgte luftfotos af fundene kan ses i galleriet øverst i artiklen. Hvis du klikker en ekstra gang til højre, kommer der pile på billedet.
\ Læs mere
5.000 år gammel ceremoniplads fundet
Blandt opdagelserne er blandt andet en 5.000 år gammel ceremoniplads ved Limfjorden vest for Struer.
Brune og grønne spor i det gule korn viser to rækker lange, smalle grøfter, som afspærrer et lille næs.
»Her har man i stenalderen holdt forskellige ceremonier. Vi ved, at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden,« skriver Lis Helles Olesen om billedet i en mail.
Ceremonipladser som denne er sjældne fund, og Lis Helles Olesen fortæller, at hun har set en håndfuld lignende steder i løbet af de ti år, hun har fløjet.
Bebyggelser fra stenalderen er normalt vanskelige at se, fordi tiden sletter deres spor, siger hun.
»Gennem tiden bliver sporene svagere, og når vi kan se dem, så er det faktisk også et tegn på, at de er ved at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, hvad der er.
Luftfotoarkæologi fungerer bedst i Nord- og Vestjylland, hvor jorden er mere sandet, end i resten af landet.
Det meste af Danmarks jord er nemlig lerjord, som bliver meget hårdt, når det er tørt og varmt. Og det er bestemt ikke en fordel for de mange arkæologer, der graver efter spor i jorden.
»Det har været den værste sommer i mit liv. Jorden har været stenhård, og hvert spadestik går kun én centimeter ned i jorden. Og så står man der,« siger Jens Ulriksen, der er forskningsleder og arkæolog ved Museum Sydøstdanmark. Han er blandt andet leder af projekt ‘Borgring,’ der ligger vest for Køge.
Michael Vinter Jensen, der er arkæolog ved Moesgaard Museum syd for Aarhus, fortæller at det også har været besværligt at grave i Østjylland.
»Heldigvis har vi ikke gravet meget hen over sommeren. Arkæologer kan ikke lide udtørret jord, fordi farveforskellene efter tidligere nedgravninger står klarest, når jorden er fugtig,« siger han.
»Luftfotoarkæologien har svære vilkår på lerede jorder, og vandet frigives langsommere end på sandede jorder. Derfor opstår plantestress p.g.a. vandmangel ikke så ofte her. Vi har dog lokaliseret spor af højryggede agre og affaldsgruber eller brønde flere steder i Gudenådalen og på Samsø,« siger Michael Vintjer Jensen, der også selv har fløjet i det nordlige Jylland for flere år siden.
Arkæolog: Det er bedst både at flyve og grave
Nu hvor jorden igen begynder at blive fugtig bliver det bedre tider for de gravende arkæologer.
Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark påpeger at luftfotoarkæologi er godt til at få et overblik, men at det kan være nødvendigt at grave for at blive sikker på, hvad man har fundet.
»Det kan vise sig, at det man har fundet, er noget andet, end man tror. I 1992 så vi nogle store plamager på en flyvetur, som vi troede var grubehuse fra vikingetiden. Men da vi fik tilladelse til at grave, viste det sig at være affaldsgruber fra bronzealderen,« siger han.
Grubehuse er små huse halvt nedgravet i jorden, som kendes fra jernalderen og op gennem vikingetiden.
Ved Borgring flyver de ikke selv rundt og kigger i fly, men de er begyndt at bruge droner til at kigge.
»Vi har ikke haft så meget succes med det endnu, men vi regner med, at det kan fungere som en måde at få overblik over, hvor vi skal grave henne,« siger han.
(OBS: Klik på billedet her og se flere billeder og pile, der viser, hvad du skal kigge efter.) Til højre ses dobbelte rækker af grønne prikker, som er spor fra stolper, der har båret taget i jernalderhuse. Efter landsbyen er flyttet, har der været en masse trafik hen over bakken. De lange bugtede grønne linjer i venstre side af marken er spor efter gamle veje, som bliver kaldt hulveje, fordi de huler sig ned i terrænet. Her mellem Stoholm og Viborg 6. juni 2018. (Foto: Lis Helles Olesen)
Til højre ses dobbelte rækker af grønne prikker, som er spor fra stolper, der har båret taget i jernalderhuse. Efter landsbyen er flyttet har der været en masse trafik hen over bakken. De lange bugtede grønne linjer i venstre side af marken er spor efter gamle veje, som bliver kaldt hulveje, fordi de huler sig ned i terrænet. Her mellem Stoholm og Viborg. 6.6.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Masser af hustomter fra jernalderen ligger på den forreste mark. Lige til venstre for landsbyen løber en lang grøft. Om de to ting har noget med hinanden at gøre, vides ikke endnu. Nord for Veng i Østjylland. (Foto: Lis Helles Olesen)
Masser af hustomter fra jernalderen ligger på den forreste mark. Lige til venstre for landsbyen løber en lang grøft. Om de to ting har noget med hinanden at gøre, vides ikke endnu. Nord for Veng i Østjylland. (Foto: Lis Helles Olesen)
Ikke langt fra Vesterhavet ligger disse fantastisk flotte jernaldergårde med flere huse til hver gård. Gårdene har været indhegnet med stolpehegn eller med diger og grøfter, hvor de store grønne firkanter er spor efter grøfterne. Arkæologerne har fotograferet stedet flere gange tidligere, men ikke siden 1992 har gårdene stået så tydelige som i år på grund af tørken. 26.6.2018. (Foto: Lis Helles Olesen)
Ikke langt fra Vesterhavet ligger disse fantastisk flotte jernaldergårde med flere huse til hver gård. Gårdene har været indhegnet med stolpehegn eller med diger og grøfter, hvor de store grønne firkanter er spor efter grøfterne. Arkæologerne har fotograferet stedet flere gange tidligere, men ikke siden 1992 har gårdene stået så tydelige som i år på grund af tørken. 26.6.2018. (Foto: Lis Helles Olesen)
Spor efter en enkelt, tydelig hustomt, sikkert fra vikingetid eller middelalder. Mellem Nørre Snede og Brædstrup. 28.6.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Spor efter en enkelt, tydelig hustomt, sikkert fra vikingetid eller middelalder. Mellem Nørre Snede og Brædstrup. 28.6.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Her er kornet meget modent, så sporene står gulbrunt i det gule korn. Vi ser et lille næs ved Limfjorden vest for Struer. For 5.000 år siden har man gravet to rækker lange smalle grøfter på 2 m i dybden, som afspærrer næsset. Her har man holdt forskellige ceremonier. Vi ved at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op, og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden. 5.7.2018. Der ligger faktisk et tilsvarende anlæg på nabo-næsset. Disse anlæg er vanskelige at finde fra luften, fordi de er så gamle. (Foto: Lis Helles Olesen.)
Her er kornet meget modent, så sporene står gulbrunt i det gule korn. Vi ser et lille næs ved Limfjorden vest for Struer. For 5.000 år siden har man gravet to rækker lange smalle grøfter på 2 m i dybden, som afspærrer næsset. Her har man holdt forskellige ceremonier. Vi ved at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op, og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden. 5.7.2018. Der ligger faktisk et tilsvarende anlæg på nabo-næsset. Disse anlæg er vanskelige at finde fra luften, fordi de er så gamle. (Foto: Lis Helles Olesen.)
Jernaldergårde i Lønne i Vestjylland. De små gårde ligger enkeltvis i venstre side af billedet. I højre side af billedet er de blevet bygget om flere gange på omtrent samme sted, derfor er der mange spor oveni hinanden. Tidligere år har vi set svage spor af gårdene. I år står de superflot, som vi aldrig har set dem før, fortælle Lis Helles Olesen. 10.7.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Jernaldergårde i Lønne i Vestjylland. De små gårde ligger enkeltvis i venstre side af billedet. I højre side af billedet er de blevet bygget om flere gange på omtrent samme sted, derfor er der mange spor oveni hinanden. Tidligere år har vi set svage spor af gårdene. I år står de superflot, som vi aldrig har set dem før, fortæller Lis Helles Olesen. 10.7.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Spor efter tuegrave. Cirklerne afspejler en grøft, der har været omkring en lille lav gravhøj (en tue). Under højen har urnen med de brændte knogler af den døde stået. Gravene er mere end 2000 år gamle. Mellem Ølgod og Tistrup. 10.7.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
Spor efter tuegrave. Cirklerne afspejler en grøft, der har været omkring en lille lav gravhøj (en tue). Under højen har urnen med de brændte knogler af den døde stået. Gravene er mere end 2000 år gamle. Mellem Ølgod og Tistrup. 10.7.2018 (Foto: Lis Helles Olesen)
I år kunne man på grund af den ekstreme tørke se spændende spor i majsmarker, som ellers normalt ikke afslører meget. De to lange rækker af store grønne pletter afspejler grubehuse – små arbejdshuse – fra vikingetiden. Ved Henne i Vestjylland. (Foto: Lis Helles Olesen.)
I år kunne man på grund af den ekstreme tørke se spændende spor i majsmarker, som ellers normalt ikke afslører meget. De to lange rækker af store grønne pletter afspejler grubehuse – små arbejdshuse – fra vikingetiden. . Ved Henne i Vestjylland. (Foto: Lis Helles Olesen.)
