Dyk med, når Ærøfærgens arter undersøges på 19 meters dybde

På Ballen Havn syd for Svendborg står tre forskere, en ingeniør og en lokal kaptajn og taler dagens opgave igennem. Skibsvraget af den gamle, sunkne ærøfærge skal inspiceres for nyetableret artsrigdom, og der skal sættes et kamera op på en ponton, som er spændt fast på vraget.

Det er en kold dag, blæsten står ind fra nordøst, havet ude i bugten er stålgråt og forekommer en kende fjendsk.

Alligevel griber energiske hænder om spande og kasser med svømmefødder, tørdragter, iltflasker og slanger, som bæres ud fra rækken af biler, der holder som de eneste på den lille havn.

Muntre udbrud, latter og en god del velmenende spydigheder afløser hurtigt havnens stilhed.

Følg med på turen i videoen herunder:

Dykkerne gør sig klar

Marius Manley er specialestuderende i marinbiologi på SDU og står for dagens indsamling af fotodokumentation fra vraget.

Han støtter sig til et gammelt bord- og bænkesæt ved havnens kant, mens han kæmper med en modvillig tørdragt. Det er dog en kamp, han gerne tager, for han har set frem til dykkerturen, lige siden han kom op fra den seneste.

»Jeg glæder mig til at komme ned til vraget. Selvom det er fjerde gang, jeg er dernede, er det stadig sjovt hver gang, for du ved aldrig, hvad du kommer til at se,« siger han, da dragten endelig sidder.

På udkig efter ulke

Med på dagens udflugt er desuden lektor i biologi Magnus Wahlberg, der agerer dykkermakker. Af sikkerhedshensyn dykker forskerne aldrig alene ved vraget, der ligger på mellem seks og 19 meters dybde i et område med kraftig strøm.

Ud over sikkerheden har Magnus Wahlberg dog også en anden mission, fortæller han, imens han roder med nogle luftslanger.

»Jeg er på udkig efter ulke i dag. Dem kunne vi godt bruge et par af til zoologitimerne på universitetet.«

Båden sættes i vandet

En firhjulstrækker med en orange gummibåd i stationcar-størrelse på slæb drejer ind på havnens parkeringsplads. Føreren gelejder kyndigt traileren med båden ned ad en rampe til vandet, og efter en kort session med påfyldning af udstyr er det alle mand ombord.

»Vandet er lige godt 15 grader i dag,« informerer kaptajnen ved navn Jack Hansen.

»Glimrende temperatur, så længe man har en tørdragt,« påpeger Magnus Wahlberg.

Så startes påhængsmotoren, der springer til live med et drøn. Med kyndig hånd styrer kaptajnen båden rundt om molen og ud mod det åbne hav.

Opmærksomheden vendes mod havet

Forsker nummer tre i båden, som ikke er i dykkerdragt, er Lars Seidelin. Han er ph.d.-studerende i biologi på SDU, og dokumentationen af arternes indtog på den gamle ærøfærge er en del af hans ph.d.-projekt.

Målet med projektet er at undersøge, hvordan man kan bruge forskellige videnskabelige greb til at skabe mere opmærksomhed om livet i havet, fortæller han.

»Her er den sænkede færge god, fordi den er en anderledes case til fortællingen om dynamikken i havets liv,« siger han.

Den sænkede øfærge har to undervandskameraer monteret, fortæller Lars Seidelin. Via dem er det meningen, at folk fremover frit kan følge med i, hvordan et nyt levested i havet med tiden får skiftende beboere i form af blåmuslinger, alger, fisk og gopler.

Sammen med forskernes artsstudie udgør det et samlet forsøg på at foretage god hav-formidling, fortæller Lars Seidelin. Projektet er støttet med to millioner kroner af Nordea-fonden.

Mod den sænkede færge

Også Lars Seidelin er spændt på, hvad dagen bringer, og fra sin plads i stævnen af båden peger og fortæller han ivrigt.

Gummibåden skyder roligt fremad, og bølgerne er små, fordi bugten ligger i læ af Tåsinge mod Øst. Efter små fem minutters sejlads er holdet fremme ved pontonen og to gule bøjer, som er fastgjort til færgens stævn og agter, og som markerer vragets tilstedeværelse.

Havet er uigennemsigtigt og røber intet om det 55 meter lange vrag, hvis skorstene befinder sig kun seks meter under havoverfladen.

Dykkerne er i vandet

Så går arbejdet i gang. Båden fastgøres med et tykt reb til pontonen, som ingeniøren Frank Mortensen behændigt hopper ombord på. Han går straks i gang med at montere det ekstra kamera, som skal gøre biologerne i stand til at holde øje med det hele oppefra.

Marius Manley og Magnus Wahlberg trækker veste, masker og finner på, og de får hjælp af henholdsvis kaptajnen og Lars Seidelin med at få de tunge iltflasker på plads.

Siddende på hver sin side af båden giver dykkerne tegn til, at de er klar. Magnus Wahlberg læner sig bagover og lader sig falde ned i det mørke vand. Marius Manley følger efter.

Lars Seidelin rækker det vandtætte kamera ned til Marius Manley, og i et væld af små bobler synker de ned under overfladen og opsluges af de grå bølger.

Foretrækker havets liv penthouse eller kælder?

Lars Seidelin ser glad ud, sætter sig til rette på bådens kant og giver sig til at forklare, hvad dykkerne helt præcist skal foretage sig dernede.

»I forsommeren skrabede vi ni kvadratiske felter fri for alger og andre organismer, og det er dem, som de nu er nede at fotografere, så vi kan sammenligne antal og diversitet af organismer med sidste gang, vi var der for to uger siden,« siger han.

Felterne er placeret henholdsvis i toppen af færgen og i bunden, så forskerne kan se, om livet helst vil flytte ind i kælderen eller i penthouse, når det gælder sunkne færger.

Livestream fra havets bund

På grund af de to undervandskameraer er det faktisk ikke strengt nødvendigt at hoppe i havet for at kunne se mængden af liv, der har taget bo ved færgen, fortæller Lars Seidelin. Han fisker sin mobiltelefon op ad lommen til demonstration.

»Her kan vi se livestream fra styrehuset for eksempel,« siger Lars Seidelin og peger på det levende billede på sin telefon.

På skærmen kan ses en søjle så overgroet med blåmuslinger, at man nærmest ikke kan se, at der er noget menneskeskabt inde bagved. Der er overraskende mange fisk i farver og former, man sjældent ser inde på lavt vand. Små og store. Og pludselig også to dykkere.

»Hah, hvor sjovt, nu svømmer Marius og Magnus forbi!,« udbryder Lars Seidelin. Langsomt glider to mørke skikkelser med henholdsvis neongule og blå svømmefødder forbi.

»Æj, ærgerligt at de ikke lige vinkede, men de er nok koncentrerede,« siger Lars Seidelin.

»Hov, der var en dræbergople, så du den?,« udbryder han.

Han lukker for livestreamingen for at hjælpe ingeniøren ombord fra pontonen, hvor det nye kamera nu sidder fastspændt.

Dykkerne kommer op

Fyrre minutter går hurtigt ude på havet, og pludselig dukker Magnus Wahlbergs maskeklædte ansigt til syne ud af de grå bølgetoppe ved den forreste bøje. Et øjeblik efter kommer Marius Manley også til syne.

»Tag lige den her, der er søpunge i,« siger Magnus Wahlberg til Lars Seidelin og rækker en sort nylonpose op mod båden.

I den ligger fem-seks orange og grønne, geléagtige og uformelige væsner, som, Lars Seidelin forklarer, er en særlig type bløddyr.

»Der var kanongod sigtbarhed i dag, og sikke mange fisk,« udbryder Magnus Wahlberg begejstret, da han er kommet op i båden igen.

»Der var ikke nogen ulke, men vi kan også bruge de her,« siger Magnus Wahlberg og tager posen med søpunge til nærmere inspektion.

Mange havkarusser og søstjerner

Magnus Wahlberg fortæller med overraskende entusiasme, at han fik en stor brandmand i hovedet, så det brænder lidt på overlæben dér, hvor dragten ikke dækkede.

Marius Manley, Magnus Wahlberg og Lars Seidelin giver sig til at diskutere tingenes tilstand.

Magnus Wahlberg mener, at der var ekstraordinært mange søstjerner i dag, men Marius Manley påpeger, at de også var der de forrige gange, han har været på vraget.

»Der var mange havkarusser,« siger Marius Manley. Det er en ret almindelig fisk på disse kanter, forklarer han.

En god dag er ovre

Båden vendes mod Ballen Havn igen. Magnus Wahlberg konstaterer, at det har været en god dag. Vandet var klart, undervandsbillederne blev gode, og dyrene var mange. På nær ulkene.

Marius Manley fortæller, at nu skal han tilbage på universitetet at analysere billederne, han har taget fra vragets ni fokusfelter, og sammenligne udviklingen med forrige billeder.

Inde på land skifter dykkerne til deres normale tøj, udstyret pakkes sammen, båden hales op på traileren, og de tre forskere, ingeniøren og kaptajnen forlader havnen, indtil det bliver tid til næste artstjek om 14 dage.