Ig Nobel: Se de 10 mest gakkede forskningsprojekter

Du kan her se listen over de 10 seneste Ig Nobel-prismodtageres tossede forskning:

Medicin: Vinderen af Ig Nobels medicin-pris er hjertekirurgen Masanori Niimi, som ikke kunne forstå, hvorfor der var forskel på levetiden hos to hold mus, der havde fået et nyt hjerte.

Det var indtil, han fandt ud af, at det hold mus, der levede længst, hele tiden hørte opera, nærmere bestemt La traviata. Musikken forlængede musenes levetid fra 8 til 44 dage, og ifølge Masanori Niimi kunne Mozart kun holde musenes nye hjerte i gang i 20 dage, inden de blev udstødt fra kroppen.

Masanori Niimi var en af gæsterne på Københavns Universitet.

Læs om hans forskning her.

Psykologi: Denne pris gik til et studie, der gennem videnskabelige tests kunne bekræfte, at folk, der tror, de er fulde, også tror, at de er smukke.

Eksperimentet blev lavet på en bar, hvor 94 forsøgspersoner enten fik en drink med alkohol eller en uden. Halvdelen fra hver gruppe troede, at de havde drukket alkohol og en anden halvdel troede, at de ikke havde.

Resultaterne viste, at de deltagere, der troede, at de havde indtaget alkohol, også mente at de var mere attraktive.

Læs deres resultater her.

Biologi/astronomi: Højst udsædvanligt blev der sidste år givet en kombinationspris til et hold forskere, der fandt ud af, hvordan møg-biller finder hjem, når de farer vild.

Forskerne fandt ud af, at de navigerer efter Mælkevejen, og derfor modtog de en af Ig Nobels prestigefyldte priser.

Læs om deres forskning her.

Sikkerhedsteknik: Den afdøde Gustano Pizzo nåede desværre ikke at få Ig Nobels pris for sin opfindelse af et system, der kan fange flykaprere.

Systemet skubber flykapreren ned gennem et hul, hvor han fanges i en kasse, der bliver skudt ud af flyets bombedøre. Når han daler til jorden ved hjælp af en faldskærm, kan politiet, som er blevet informeret, tage sig af ham.

Gustano Pizzo nåede at få patent på sin opfindelse, inden han døde.

Læs hans patentansøgning her.

Fysik: Der er kun få af Jordens dyr, der kan løbe på vandet, men kan mennesket nogensinde komme til at løbe på vand?

Ja, hvis vi bor på Månen. Det har et hold forskere påvist og derefter modtaget Ig Nobles fysikpris for.

Se forskernes projekt i videoen her:

Læs om forskernes projekt her.

Kemi: Hvorfor græder vi, når vi skærer løg? Det har flere forskere tidligere fundet svaret på, men nu har et hold forskere fundet ud af, at den proces, der gør, at vi græder, er mere kompliceret, end man tidligere troet.

Forskerne har fundet et nyt enzym, som sætter tårekanalerne på overarbejde, og på grund af det nye fund modtog de Ig Nobels kemipris.

Læs forskernes resultater her.

Arkæologi: Det er sjældent, at Ig Nobel uddeler en pris inden for arkæologi, men sidste år fik arkæologen Brian Crandall fra USA en pris, fordi han ville undersøge, hvor kraftigt menneskets fordøjelsessystem er.

For at tjekke det tog han en spidsmus, som han forinden fjernede pels og hale på,og kogte let. Derefter skar han den ud i tre mundrette stykker og slugte dem hele.

Efter lidt tid i mavesækken kom resterne af spidsmusen ud, og Brian Crandall kunne konstatere, at fordøjelsessystemet er yderst effektivt, da over halvdelen af skelettet var ætset væk af mavesyre.

Brian Crandall deltog også i arrangementet på Københavns Universitet.

Læs om hans projekt med spidsmusen her.

Fredspris: Ig Nobel har også en fredspris, som skal tages med et gran salt. Sidste år gik den til Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko, som gjorde det forbudt at klappe i det offentlige rum.

Det mest bizarre var dog, at en mand med én arm blev anholdt af statspolitiet for at klappe i en hviderussisk by.

Sandsynlighed: Prisen for sandsynlighed blev givet til et hold forskere, som havde lavet et todelt projekt.

Forskerne havde undersøgt, at jo længere en ko havde ligget ned, des større var chancen for, at koen ville rejse sig op. Den anden del handlede om, at man, idet koen havde rejst sig op, ikke så nemt kunne forudse, hvornår den ville lægge sig ned igen.

Læs om ko-projektet her.

Folkesundhed: Koner, der skære deres mænds penis af, er åbenbart et stort problem i Thailand. For et hold forskere har fundet nye metoder til at hjælpe de penisløse mænd med at få på-opereret deres penis.

Problemet er bare, at de nye metoder ikke kan bruges, hvis den afskårede penis er blevet delvist spist af en and. Ja, en and.

Anden kommer ind i billedet, fordi der i de Thailandske landsbyer er mange husdyr, heriblandt ænder. Hvis konen smider den afskårede penis ud på gårdspladsen, er det muligt, at en and spiser af den.

Læs om forskernes nye metoder her.

Eller se hele IG nobel-uddelingsshowet i september 2013 her: