I flere tusinde år var der sandsynligvis mindre end halvt så meget af den mængde is, vi har i dag – og aftager mængden af is ét sted, kan den godt vokse et andet.
Det er nogle af de resultater danske forskere fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet er nået frem til i en artikel i tidsskriftet Science, efter at have undersøgt havisens udvikling gennem de seneste 10.000 år.
Svaret lå i træerne
Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at indsamle og undersøge drivtømmer fra de nordlige kyster i Grønland.
Træsorterne er blevet bestemt, og ved hjælp af kulstof-14-metoden er tømmeret blevet dateret. Tømmeret stammer fra de store floder i Nordamerika og Sibirien. Gran, som dominerer i Amerika, og lærk, som hersker i Sibirien. Træsorterne kan derfor fortælle om skiftende rejseruter og ændrede strøm- og vindforhold i Det Arktiske Ocean.
Drivtømmer blev bragt med havisen
»Umiddelbart skulle ma tro, at drivtømmeret er kommet flydende over havet og landet på de nordgrønlandske kyster uden videre. Men rejsen tager flere år, og så længe vil drivtømmer ikke kunne holde sig flydende. Drivtømmeret må fra starten være blevet indlejret i havisen og på den måde nået frem til Grønland. Derfor er det et tegn på, hvor stor mængden af flerårig is har været i oceanet dengang,« forklarer Svend Funder, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og leder af forskningsholdet.
Store udsving i havis gennem tiden
Forskernes undersøgelser viser, at der har været store udsving i mængden af havis om sommeren i de seneste 10.000 år.
I den såkaldte Holocæne varmeperiode for mellem 8.500 og 6.000 år siden, hvor temperaturerne var noget højere end nu, var mængden af havis i Det Arktiske Ocean blot halvt så stor i forhold til sommeren 2007, hvor mængden af havis var på sit absolutte minimum i nyere tid.
Havis – forsvinder et sted, tager til et andet sted
Desuden peger forskerne på, at selvom isen svandt kraftigt ind i det nordlige Grønland i den Holocæne varmeperiode, steg mængden af havis i Canada.
Forskerne vurderer, at forskellen skyldes ændringer i de overordnede vindsystemer, som påvirkes af stigende temperaturer. Vindsystemerne styrer havstrømmene, som transporterer havisen rundt i Det Arktiske Ocean, og ændringer af disse strømme påvirker mængden af havis, som når frem til kysterne i Grønland og Canada.
Vinden er en overset faktor
»Alt i alt kan man sige, at der er store naturlige variationer i den arktiske havis’ udbredelse.«
»Den dårlige nyhed er, at der er en klar sammenhæng mellem temperaturer og mængden af havis, og den fortsatte opvarmning vil utvivlsomt reducere sommer-havisen i Det Arktiske Ocean. Den gode nyhed er, at selv med en reduktion til mindre end 50 procent af den nuværende mængde havis, så vil isen ikke nå et ”point of no return”. Isen vil stadig kunne gendannes, hvis klimaet igen skulle blive koldere end i dag.«
Havis bør eksistere i Arktis frem til år 2100
»Desuden,« fortsætter Svend Funder, »viser vores undersøgelse, at det ikke mindst er temperaturernes indvirken på de overordnede vindsystemer, der er årsag til ændringerne. Det har der ikke været taget tilstrækkeligt hensyn til i fremskrivningerne af isens snarlige forsvinden, så vores opfordring må være, at man i højere grad tager højde for dette i fremskrivningsmodellerne.«
Svend Funder vurderer, at de nye forskningsresultater peger i retning af de mere konservative ekspertvurderinger af, hvornår sommer-havisen vil være helt væk.
»De mere pessimistiske forskere mener, at sommer-havisen vil være væk omkring 2030, mens de andre først vurdere, at det vil ske omkring år 2100. Vores bud er, at det sidste er det mest sandsynlige,« siger Svend Funder.
