Varm vinter: Anemoner blomstrer to måneder 'for tidligt'
Det er helt exceptionelt, siger professor til Videnskab.dk.

En hvid anemone kigger op fra skovbunden i Hallindskov ved Svendborg. Forårsbebuderen er spottet i begyndelsen af februar. (Foto: Ian Heilmann)

En hvid anemone kigger op fra skovbunden i Hallindskov ved Svendborg. Forårsbebuderen er spottet i begyndelsen af februar. (Foto: Ian Heilmann)

Anemoner er et klassisk tegn på forår, men i år blomstrer anemonerne midt på vinteren.

Årets første hvide anemoner blev spottet i Danmark i begyndelsen af februar måned, og dermed slår de årtiers rekord som de tidligste blomstrende anemoner.

»Det er exceptionelt. Det er det tidligste, jeg har hørt om, at de er sprunget ud, og det er mindst to måneder ‘for tidligt’,« fortæller Kaj Sand-Jensen, der er professor i økologi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han forklarer, at anemoner normalt blomstrer omkring månedsskiftet, når april bliver til maj.

Flere forårsblomster tyvstarter

De hvide anemoner er ikke de eneste blomster, der har tyvstartet foråret. Ifølge Kaj Sand-Jensen er forårsblomsterne hulrodet lærkespore og opret kobjælde blandt andet også blevet set i blomst i februar, selvom det normalt først sker i slutningen af april. 

I år har vi haft den hidtil varmeste vinter i Danmark, siden man begyndte at måle i 1874.

Med en gennemsnitstemperatur på fem grader er det ikke overraskende, at blomsterne springer ud tidligere end normalt, fortæller seniorbiolog og botaniker Peter Wind.

»Når vi har haft hele vintre næsten uden frost, så opfatter planterne det, som om at det nu er forår,« siger Peter Wind, som er seniorbiolog ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Ægtepar fra Horsens fandt de tidligste

Den første offentligt kendte anemone blev i år spottet allerede 6. februar 2020 ved Haldrup/Stensballe Skov ved Horsens af ægteparret Elsebeth og Aage Rasmussen. 

»Jeg går altid og leder efter dem ude i naturen, men jeg har aldrig set anemoner så tidligt før. Da vi gik forbi stedet igen 10 dage senere, var der nok til, at vi kunne plukke en lille buket,« siger Elsebeth Rasmussen til Videnskab.dk.

Få dage senere blev flere anemoner opdaget i Hallindskov ved Svendborg, da Ian Heilmann på 71 år var ude at lufte sin hund 10. februar. 

»Jeg er botaniker, så jeg har altid øjnene med mig, når jeg går ude i naturen. Jeg har aldrig nogensinde set dem så tidligt før, så jeg skyndte mig at tage et par billeder,« forklarer han til Videnskab.dk. 

Anemonen her blev set i blomst 6. februar ved Haldrup/Stensballe Skov. Det er det tidligste i flere årtier. (Foto: Elsebeth og Aage Rasmussen)

Ikke de tidligste nogensinde

Selvom årets hvide anemoner slår årtiers rekord som de tidligste forårsbebudere, mener seniorbiolog Peter Wind ikke, at der er tale om de tidligste anemoner nogensinde. 

»Jeg mener, at en hvid anemone-bestand sprang ud på Sindal-egnen allerede i januar engang i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne,« siger Peter Wind og tilføjer, at anemonerne også var tidligt ude i vinteren 89/90. 

Vintrene 1988/89 og 1989/90 er de henholdsvis tredje og fjerde varmeste, der er blevet målt. Lige nu er vi vidner til førstepladsen på listen over Danmarks varmeste vintre, siden målingerne begyndte for knap 150 år siden.

Klimaforandringer?

Det er nærliggende at se årets rekord-vinter som en effekt af klimaforandringerne.

Men det kan man altså ikke konkludere. 

Forskellen mellem vejr og klima er, at vejret er en bestemt tilstand et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, mens klimaet er vejrstatistik.

Det kan du blandt andet læse mere om i artiklerne 'Sådan er klimamodeller skruet sammen' og 'Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener'

Anemonerne har travlt

Den biologiske årsag til, at anemoner og andre planter bliver påvirket af vintervarmen, skal findes i planternes enzymer, fortæller Kaj Sand-Jensen:

»Enzymprocesserne afhænger af temperaturen. Enzymerne kan gå tidligere i gang og være mere aktive og dermed sikre en tidligere spiring fra jordstænglerne i skovbunden, når der ikke er frost,« siger professoren.

Grunden til, at forårsblomster som anemonerne sætter i blomst så tidligt som muligt, er, at de har lidt ‘travlt’, hvis de skal nå at sikre sig en plads i skovbunden til næste år.

»De sætter grønne blade og blomstrer, inden træerne springer ud og skygger for dem. Inden det sker, skal de altså nå at blomstre, sætte blade og lave fotosyntese og lagre stivelse i jordstænglerne til næste forårs vækst,« forklarer Kaj Sand Jensen.

Kommende frostdage bliver næppe et problem

Danmarks Meteorologiske Institut har varslet nattefrost og vintervejr i slutningen af februar, men det kommer højst sandsynligt ikke til at betyde det store for de forårsblomster, der nu er spiret.

»Det skal være en bar og hård frost på ned til minus 10 grader, før de ikke blomstrer igen,« siger Kaj Sand Jensen.

»Desuden er det afhængigt af mikroklimaet. Hvis blomsterne er tilpas dækket af blade og grene, vil de eksempelvis ikke lade sig slå ud af frosten,« tilføjer han.

Peter Wind vurderer også, at de kommende nætters frost sandsynligvis blot vil få forårsblomsterne til at bøje en smule, hvorefter de vil rejse sig igen. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.