En summen af snakkende skoleelever, der fortæller om deres projekter breder sig i Forum i København.
186 elever har fordelt sig ved 100 stande for at dele deres imponerende ideer over for en professionel dommerjury.
Skolebørnene er i færd med at fremlægge deres ideer i talentkonkurrencen ’Unge Forskere’, der i år bliver afholdt for 30. gang.
\ Talentkonkurrencen ’Unge Forskere’
Se vinderprojekterne i boksen under artiklen.
Vinderne blev kåret tirsdag i Bremen Teater i København, hvor H.K.H Prins Joachim og undervisningsminister, Merete Riisager, overrakte præmierne.
’Unge Forskere’ giver 12-20-årige mulighed for at prøve kræfter med videnskabelig metode og teori.
Der er 50 juniorprojekter og 50 seniorprojekter, hvoraf der bliver kåret en projektvinder i hver kategori. Samtidig uddeles en lang række underpræmier og rejselegater til en værdi af sammenlagt 300.000 kroner.
Konkurrencen er arrangeret af Astra, Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed.
Og i år kredser projektideerne særligt om, hvordan vi kan løse større problemer i verden:
Kan plantevækst på havet erstatte konventionelt landbrug i tørkeramte lande? Kan man udnytte bølgeenergi på sejlende skibe? Og kan Aloe Vera planten bruges som våben mod superbakterier i kroniske sår?
De spørgsmål, og mange flere, har årets finalister fundet mulige svar på, og vi har samlet nogle af de bedste ideer fra de kloge hoveder herunder.
Et landbrug på havet
Blandt idemagerne, der har prøvet kræfter med videnskabsgenren, er Anna Ward Glarfort og Lea Linda Bejning Andersen, der går i 9. klasse på Gribskolen i Nordsjælland.
Pigerne har arbejdet med, hvordan man kan forbedre levevilkårene langs Afrikas kyst. De har lavet et forslag til et alternativt landbrug, hvor de vil dyrke spiselige planter på havoverfladen.
Da Videnskab.dk møder dem ved deres stand i Forum, har de opsat et akvarium med samme mængde salt i vandet som ved Afrikas kyst. I akvariet flyder rengøringssvampe rundt, der er udhulede, så der er plads til jord og plantespirer.
Det er lykkedes pigerne at få plantearter som rucola og karse, der ellers ikke kan gro i saltvand, til at spire og endda lægge nye frø. De mener derfor, at der er håb for at videreudvikle deres idé.
Selvom solen udtørrer jorden, som planterne gror i, vil planterødderne hele tiden have adgang til vand, da svampene konstant er mættede med væske.

Armbånd sladrer om svag puls
Et andet projekt går ud på at nedbringe antallet af personer, der drukner ved verdens strande og svømmehaller.
To 9. klasseelever vil lave et armbånd med indbygget pulsmåler. Når en person går i panik, fordi han eller hun er ved at drukne, kan pulsmåleren registrere den voldsomme ændring i pulsen og straks alarmere livredderen, før personen, der er ved at drukne bliver bevidstløs.
På den måde, kan man hurtigere blive opmærksom på, at en ulykke er under opsejling og dermed forhindre den, lyder ideen.

Det er Emma Strømgaard og Ida Korsholm fra 9. klasse ved Skt. Josefs Skole i Roskilde, der står bag projektet.
De håber, at ideen kan blive sat i produktion, så familier kan føle sig mere trygge ved at sende deres børn i svømmehallen eller ud på stranden.
Udnyt bølgeenergi på sejlende skibe
Eleverne i 8. klasse på Fredericia Realskole fik til opgave at udvælge et af FN’s verdensmål, som de skulle finde en mulig løsning til.
Det gav Mathilde Elmegaard Ussing og Katrine Meyer Frederiksen anledning til at dykke ned i bølgeenergi, som de ikke kendte så meget til.

Efter en kreativ brainstorming kom de frem til, at man kan udnytte bølgeenergi ved at montere et anlæg på siderne af et skib, når det sejler.
På standen i Forum har de illustreret deres ide ved at opsætte en højttalermembran, som får en lampe til at lyse, når man giver den små hurtige tryk, som var det rigtige bølger. Golfbolden på billedet herunder skal simulere trykket fra bølger.
Ideen er, at strømmen, der bliver produceret, kan anvendes til store dele af den elektricitet, som besætningen på skibet skal bruge.
\ Læs mere
Aloe Vera som våben mod superbakterier
Juliane Marie Jürgensen Engberg fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium interesserer sig for planten Aloe Vera og multiresistente bakterier, det vil sige bakterier, som ikke kan bekæmpes med medicin.
De to interesseområder har hun kombineret i et projekt, hvor hun undersøger, om man kan bruge plantens gavnlige egenskaber til at behandle multiresistente bakterier i sår, der har svært ved at hele.

I forbindelse med en stor opgave på gymnasiet, den såkaldte SRP-opgave, fandt hun frem til, at Aloe Vera har fire forskellige gavnlige egenskaber ifølge Julianes research, når det kommer til infektioner i sår:
- Planten kan forstærke immunforsvarets egne reaktioner mod bakterierne.
- Den indeholder antiinflammatoriske stoffer, som virker bakteriehæmmende, og som kan puttes på hele såret, så man eventuelt slipper for at tage antibiotika.
- Derudover får planten sårene til at hele hurtigere, når bakterievæksten er væk.
- Og så virker det kølende og smertestillende, så man mindsker generne undervejs i behandlingen.Red Verden
I en ny serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Juliane Marie Jürgensen Engberg har i forbindelse med sit projekt været i kontakt med Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet for at få hjælp til processen.
Hun håber, at forskerne kan dykke mere ned i, hvordan plantens egenskaber kan bruges til fremstilling af medicin.
Den lydtætte glascontainer
Ikke alle ideer har til formål at redde verden, men kan formentlig gøre hverdagen nemmere.
Hvis du bor tæt på en glascontainer, er du sikkert blevet vækket til lyden af øreskærende glasskår, der smadrer, når morgenfriske personer kasserer deres glas.
Johan Andersen og Adam Hansen fra 8. klasse på Skt. Josefs Skole i Roskilde er så trætte af det, at de har fundet på at undersøge, hvordan man kan reducere lyden, når der bliver smidt glas i containere.

I første omgang overvejede de at designe og producere nye containere. Men senere fandt de på at opfinde en ide, der hurtigt og billigt kan implementeres på de eksisterende containere.
Efter mange overvejelser fandt de en løsning, der kan monteres ved den runde åbning, hvor glas smides i.
Ideen er at fremstille en form for rutsjebane til glassene lavet af gummirør. På den måde smadrer glasset ikke nær så højt.
Ergonomisk hæklenål
Tre piger fra Odense Tekniske Gymnasium har lagt mærke til, at det er blevet utrolig populært at hækle.
De hækler selv, og det fik dem til at tænke på, at det ofte giver ømme led.
Derfor har de brugt videnskabelige metoder til at undersøge, hvordan man kan gøre hæklenåle mere ergonomiske og bedre at holde på.
Pigerne har lavet forskellige prototyper, som de har målt med forskellige metoder. Blandt andet har de belagt hæklenålen med et tynd lag maling for at se, hvor der slides mest på hæklenålen.
På den måde kan de se, hvor der er behov for gummibelægning, så nålen ikke glider ud af hånden.
Pigerne er i gang med at lave langtidstests af deres hæklenåle, og de har allerede fået de første tilbagemeldinger fra glade brugere, der i dag kan hækle i omkring en time ekstra med den nye nål.
Det er Stine Schroll Kærgaard, Katrine Strandby Henriksen og Mille-Marie Find Jensen fra Odense Tekniske Gymnasium, der står bag ideen.

Ovenstående er blot et lille udsnit af de mange imponerende projekter, der både omfatter kvantefysik, forebyggelse af Alzheimers og biobenzin. Dem kan du læse om på Unge Forskeres hjemmeside.
\ Årets senior-vinder: Interaktom-kortlægning
Den overordnede vinder i seniorkategorien blev Frederik Gade fra Odense Tekniske Gymnasium.
Han har arbejdet med kortlægning af cellers interaktomer. Projektet skal medvirke til en bedre forståelse for de indre mekanismer, og derfor kan være nyttigt i medicinforskning.
Juryens begrundelse lyder sådan her:
»Frederik Gade viser en utrolig stor dybdeforståelse for ikke bare ét, men adskillige svære fagområder. Han er autodidakt proteinfolder, IT-nørd og molekylærbiolog. Han er en ung forsker, som vi forventer os meget af og glæder os til at følge.«
\ Årets junior-vinder kan gætte din alder
Den overordnede vinder i juniorkategorien blev Frederikke Kalmar fra 7. klasse på Ryomgaard Realskole med sit projekt ’Lad mig gætte hvor gammel du er’.
Hun har undersøgt, om man kan afsløre folks alder ud fra deres svar i en online billedquiz. Undersøgelsen tyder indtil videre på, at man via quizzen kan bestemme quizdeltagernes alder inden for cirka 4,5 års fejlmargen.
Juryens begrundelse lyder sådan her:
»Frederikke har udvist et statistisk overblik, som falder hende helt naturligt – på lige fod med det niveau, man lærer på universitetet. Uden at kende fagbegreberne viser hun forståelse og intuition for statistik eksempelvis gennem sine ‘hjælpedata’, som i statistikkens verden kaldes træningsdata.«
Frederikke foreslår, at hendes metode kan hjælpe sociale medier til bedre at forstå deres brugere. Men juryen anser hendes metode for at være et stort potentiale. For eksempel bruger man lignende metoder til klassifikation af forskellige objekter, så maskiner kan læse håndskrift og biler kan køre selv.