Tundraen i Arktis afkøler Jorden

I takt med at vores planet bliver stadigt varmere, forventer forskerne at se store miljømæssige forandringer i Arktis.

Visse af disse forandringer kan måske endda mindske den globale opvarmning.

Forskerne har nemlig opdaget, at den globale opvarmning får arktiske planter til at frigive såkaldte biogene flygtige organiske forbindelser (BVOC), som kan være med at til at skabe skydække og regn, der nedkøler Jorden (se faktabokse).

»Det arktiske klima undergår den hurtigste og mest udtalte opvarmning, og den store stigning i BVOC-gasser, som vi har observeret her, kan mindske temperaturstigningen i Arktis en lille smule - hvis frigivelsen fortsætter med at stige fremover,« forklarer Riikka Rinnan, der er medforfatter til undersøgelsen og lektor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og Center for Permafrost.

Rinnan tilføjer: »Men det kommer ikke til at modvirke den globale opvarmning.«

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Opvarmningen forøger BVOC-udslippet med 260 procent

De nye resultater udfordrer antagelsen om, at den arktiske tundra ikke er den store BVOC-kilde.

Tundraen blev anset for at være for kold med for lidt planteliv og en for kort vækstsæson, fortæller Rinnan.

Men temperaturerne i Arktis er steget langt hurtigere end det globale gennemsnit, så Rinnan og hendes team ville gerne se, hvilken effekt disse miljømæssige forandringer i fremtiden kan have på mængden af BVOC-gas, frigivet af den arktiske tundra.

Forskerne eksperimenterede med små jordlodder og planter i det sydvestlige Grønland. For at skabe kontrollerbare betingelser var de dækket af små, åbne drivhuse.

• Et jordlod blev opvarmet med tre grader celcius; et konservativt estimat af den forventede globale opvarmning ved udgangen af dette århundrede.
• Et andet jordlod blev holdt i skygge for at imitere det øgede skydække, som man forventer med klimaforandringerne.

Rinnan og hendes team målte herefter mængden af BVOC-gasser, der blev frigivet fra hvert jordlod og hver enkelt planteart, og sammenlignede resultaterne med kontrol-jordlodderne, som ikke blev opvarmet.

Overraskende nok frigav de opvarmede jordlodder 260 procent mere BVOC-gasser end kontroljordlodderne.

»Det er ikke den store overraskelse, at temperaturen øger udslippet af BVOC. Men hvad der virkelig er slående her, er den ekstreme temperaturfølsomhed. Den er meget større end ved alle andre biologiske processer,« siger Rinnan.

Kollegaer: »Betydningsfulde resultater i et nyt forskningsfelt«

Lektor Thomas Friborg fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings sektion for geografi studerer, hvordan økosystemerne reagerer på klimaforandringerne.

Han var ikke selv involveret i den nye undersøgelse, men er imponeret over resultaterne.

»Det mest interessante her er en meget kraftig temperatur-respons i disse højarktiske omgivelser. Det er ikke blevet vist i dette omfang [før],« forklarer Friborg og tilføjer:

»Selvom den faktiske emissionsmængde er relativt lav sammenlignet med en tropeskov, er reaktionen på temperaturen stadig meget kraftig.«

Thomas Holst fra fakultetet for naturgeografi og økosystemvidenskab ved Universitetet i Lund er enig.

Holst studerer også BVOC-udslip fra økosystemer på den nordlige halvkugle, hvor også han har observeret store mængder.

Han er begejstret for de nye resultater, og beskriver dem som »meget vigtige« og udtaler, at »vi har brug for flere af disse eksperimenter.«

»BVOC er et relativt nyt forskningsfelt,« fortæller Holst.

»Selvom jeg ville forvente et lignende forhold, er omfanget af det virkelig overraskende. Globale modeller [af BVOC-gasser] plejede at sige, at de arktiske områder ikke har nogen betydning. Men hvis du rent faktisk tager derhen og måler dem, så vil du se det stik modsatte.«

Effekten på det globale klima er stadig relativ uvis

»Det er svært at sige præcist, hvor meget BVOC-gasserne rent faktisk kan afkøle det arktiske klima eller endda det globale klima,« udtaler Holst.

Men både han, Rinnan og Friborg er enige om, at de høje udledninger ikke er nok til at modvirke den globale opvarmning.

»Det er mange forbehold, hvis man skal sætte tal på. Det er en vigtig afhandling, der leverer et virkelig solidt resultat, som vi kan arbejde med i fremtiden. Men vi har brug for at vide mere, før vi helt forstår den betydningsfulde rolle BVOC-gasserne spiller i klimasystemerne,« forklarer Holst.

Et kompliceret puslespil at forstå effekterne af BVOC

Pauli Paasonen fra Instituttet for fysik ved Universitetet i Helsinki, Finland studerer aerosolernes klimatiske effekt på atmosfæren og BVOC-gassernes effekter.

Hans forskning antyder, at selv de steder, hvor de lokale BVOC-gas emissioner er høje, har de stadig kun en lille effekt på det globale klimasystem i forhold til klimaændringernes generelle tendenser.

Han pointerer også, at mange forskellige gasser bliver kaldt BVOC, og at vi endnu ikke præcist forstår, hvordan hver eneste af dem opfører sig i atmosfæren.

»Det er et kompliceret puslespil. Denne undersøgelse kan bestemt hjælpe andre til at vurdere effekterne i flere detaljer. Men med hensyn til hvad det globale klima-feedback vil være; ja, det kan godt have en effekt, men jeg er ikke være sikker på i hvilken retning - enten som opvarmning eller nedkøling,« udtaler Paasonen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark